Målgruppe
0.-3. klasse
Fag
Natur/teknologi
Varighed
3 timer
Udbydes i perioden: April – oktober
Beskrivelse
Vi drager ud i mosen bevæbnet med skeer, terrarier og lupglas og leder efter smådyr. Vi leder skiftevis efter dyrene på mørke og fugtige steder, i det høje græs og mellem blade og grene på buske og træer. Vi fokuserer på, hvilke dyr vi finder hvor og snakker om dyrenes livsbetingelser og tilknytning til et specifikt miljø. Vi tæller deres ben og forsøger at opdele fangsten i dyregrupper som: spindlere, insekter, snegle mv. Vi indretter terrarier efter det miljø, vi har fundet dyrene i.
Tips til dagen
Praktisk udetøj som må blive beskidt.
Færdigheds- og vidensmål
- Eleven kan indsamle og undersøge organismer i den nære natur.
- Eleven har viden og dyr, planter og svampe.
- Eleven har viden om organismers opbygning.
Eksempler på læringsmål
- Eleven får kendskab til dyrenes tilknytning til et bestemt miljø.
- Eleven kan gruppere dyr f.eks. antal ben.
- Eleven kan håndtere dyrene forsvarligt.