Genbrugsstationen
Vi er glade for at kunne tage imod jer på vores nye og forbedret genbrugsstation på Mileparken 23.
Bemandede åbningstider
Hverdage kl. 12-18
Weekend og helligdage kl. 10-18
Den nye genbrugsstation åbnede 15. august 2022
Den nye genbrugsstation ligger på Mileparken 23 – på et areal, der er tre gange større end den tidligere genbrugsstation. Brugervenlighed og sikkerhed øges ved at adskille let og tung trafik på den nye genbrugsstation. Den yderste del af cirklen er forbeholdt lette køretøjer såsom personbiler, den inderste del er udelukkende for lastbiler og anden tung trafik. I udformningen har det været vigtigt at fremtidssikre pladsen, så der vil være plads til nye fraktioner af affald.
Størstedelen af containerne for borgere placeres i direkte niveau. Det vil mindske tunge løft.
Den nye genbrugsstation får nye og bedre faciliteter til formidling af bæredygtige aspekter ved genbrug. Det får besøgende skoleklasser gavn af. Herudover etableres der også bedre faciliteter til den direkte genbrug. Det skal sikre, at de gode ting får endnu længere levetid.
OBS: Ny betalingsform for erhvervsaffald ved brug af genbrugsstationen
Som noget nyt har Herlev Kommune og de 18 andre kommuner i Vestforbrændings opland indført nummerpladebetaling for erhvervsaffald på genbrugsstationerne. Det betyder, at alle bilers nummerplade bliver scannet ved indkørsel på pladserne. Fra 1. januar 2023 vil din bils nummerplade blive scannet ved indkørsel, og du modtager den efterfølgende måned en opkrævning i virksomhedens digitale postkasse baseret på den forrige måneds antal besøg. Det er stadig gratis for private at aflevere affald på genbrugsstationen.
Døgnåben genbrugsstation
Har du en mobiltelefon, kan du komme på genbrugsstationen, når det passer dig. Ordningen koster ikke ekstra at benytte, du skal bare tilmelde dig.
Når du er tilmeldt og godkendt, får du et telefonnummer via mail, som du skal ringe op til for at komme ind på genbrugsstationen. Du må ikke have slået skjult nummer funktion til på din mobil - så virker ordningen ikke.
Særligt for virksomheder gælder, at de først skal være tilmeldt som betalende kunder på genbrugsstationen.
Udenfor almindelig åbningstid* skal du være opmærksom på følgende:
- Pladsen er ubemandet.
- Pladsen er videoovervåget.
- Farligt affald, eternit og elektronik modtages ikke, når pladsen er ubemandet.
- Komprimatorerne er lukkede af sikkerhedshensyn. Der opstilles alternative containere.
- Pladsens ordensreglement skal til enhver tid følges.
- Til nødsituationer er der opstillet en nødtelefon på pladsen.
- Luk kun dig selv ind på pladsen.
- Al færdsel på pladsen sker på eget ansvar.
*Der er ikke døgnåbent, når genbrugsstationen holder lukket på følgende dage: Den 1. januar samt 24., 25 og 26. januar.
Asbest og farligt affald
https://www.vestfor.dk/genbrugsstationer/undervisningsforloeb/Du skal henvende dig til personalet, hvis du kommer med asbestholdigt affald eller andet farligt affald. Aflever så vidt muligt farligt affald i den emballage, du købte den i, eller i anden forsvarlig lukket emballage forsynet med oplysninger om indholdet.
Asbest og eternitplader skal pakkes ind dobbelt i klar plast og forsegles tæt med tape.
Klinisk risikoaffald såsom kanyler og medicinrester skal du aflevere på apoteket