Vi anbefaler, at du komposterer haveaffald lokalt i din egen have. Hvis det ikke er muligt, kan Herlev Kommune afhente det og køre det til et anlæg, hvor det omdannes til kompost. Der må derfor ikke være urtepotter, dyrestrøelse, jord eller rødder i affaldet. Nedfaldsfrugt kan med fordel afleveres i madaffaldsbeholderen.
Vi henter dit haveaffald hver anden uge fra den 1. april til den 31. oktober på en fast ruteindsamling. Haveaffaldet skal stilles frem på fortovet foran din ejendom tidligst aftenen før og senest kl. 7.00 på afhentningsdagen.
Her er 3 måder at få afhentet dit haveaffald på:
- Samle affaldet i en grøn 140 liters beholder. Du kan købe den via selvbetjeningsordningen eller på Genbrugsstationen (kun MobilePay eller kontantbetaling). Vær opmærksom på, at din beholder ikke bliver for tung. Skraldemanden kan godt afvise at tømme den, hvis han frygter, at gribekanten knækker i tømningen pga. for meget vægt. Max. 35 kg. Nedfaldsfrugt kan med fordel afleveres i madaffaldsbeholderen.
- Bundte affaldet i maks. 1 meter i længden. Grene må maksimalt have en diameter på 15 cm. Snoren skal være af natur materiale (hør, sisal, jute).
- Samle affaldet i en papirsæk. Sækken må ikke lukkes med snor og må maks. veje 15 kg. Sækkene kan du købe på Genbrugsstationen eller i dagligvarebutikker, byggemarkeder og lignende. Vær opmærksom på, at du ikke må benytte en sæk, hvor der står "dagrenovation" på.
Link til køb af haveaffaldsbeholder via selvbetjeningen (300 kr.): www.herlev.dk/affald