Hvis aktiviteten er udsolgt, har du mulighed for at tilmelde dig en venteliste. Du kan ikke blive skrevet på venteliste ved at kontakte os pr. mail eller telefon. Tilmelding til venteliste sker i tilmeldingssystemet på www.herlev.dk/sommerferieaktiviteter og skal gøres på den/eller de aktiviteter du ønsker at stå på venteliste til.
OBS: Ventelisterne fungerer på den måde, at når der frigives en plads på ventelisten, så får alle der står på ventelisten besked på den mail de har angivet i købsprocessen, og det er herefter først til mølle.
Du får altså besked om, at der er ledige billetter på en aktivitet, men pladsen er først din, når du har købt og betalt den.
Du modtager en kvittering på at du er tilmeldt ventelisten. Du skal kun tilmelde dig venteliste én gang, selvom du evt. ønsker mere end én plads på aktiviteten.