Formål
Vi arbejder løbende for at udvikle og synliggøre det frivillige arbejde i Herlev , så vi fortsat har et mangfoldigt lokalsamfund, hvor alle kan deltage i en frivillig aktivitet eller indsats.
Vores frivillige arbejde er både for borgere, lokale virksomheder og foreninger.
Tilbud
Vi støtter borgere i at komme ind i nye fællesskaber. Vi afholder selvhjælpstilbud og netværksaktiviteter for dem, der savner selskab, eller som står midt i en svær livssituation. Vi guider borgere, som vil være frivillige, så de får det helt rigtige frivilligjob.
Derudover hjælper vi foreninger og projekter med at starte op. Vi afholder opstartskurser, giver løbende vejledning, og så etablerer vi netværk mellem foreningerne. Frivillige foreninger som er medlem af Frivilligcenter & Selvhjælp Herlev kan også låne lokaler til deres aktiviteter.
Du kan følge vores arbejde på www.frivilligcenterherlev.dk eller www.facebook.com/FrivilligcenterHerlev.