Trivsel, Idræt, Motion (TIM)

Trivsel, Idræt og Motion er i sig selv en beskrivelse af TIM, hvor Herlevborgere uden for arbejdsmarkedet mødes – for motionens og fællesskabs skyld.

TIM er et motionstilbud til borgere i Herlev, som står uden for arbejdsmarkedet. Det kan være efterlønsmodtagere, pensionister, borgere med en kronisk lidelse, arbejdsledige eller veteraner.

I TIM er bevægelse, socialt samvær og fællesskab i centrum.

 

TIM tilbyder en lang række motionsformer, nogle med faste instruktører, andre styret af deltagerne selv. Herunder kan du se de mange tilbud, som du kan prøve og benytte i TIM.

Læs mere om holdene i fanerne ”Hold med underviser” og ”Selvstyrende hold”.

Mandag
Tidspunkt Aktivitet Sted
09.00-15.00 Fitness Herlev Hallerne
09.30-10.30 Stolegymnastik (venteliste) Herlev Hallerne
10.30-11.30 Steptræning Herlev Hallerne
10.00-12.00 Bordtennis Kildegårdskolen Vest
Tirsdag
Tidspunkt Aktivitet Sted
08.00-10.00 Badminton Skinderskovhallen
09.00-15.00 Fitness Herlev Hallerne
10.00-11.00 Linedance Herlev Hallerne
10.00-11.00 Stavgang Herlev Hallerne
10.30-13.30 Egen svømning Hjortespringbadet
11.10-11.40 Vandgymnastik (venteliste) Hjortespringbadet
11.45-12.15 Vandgymnastik (venteliste) Hjortespringbadet
Onsdag
Tidspunkt Aktivitet Sted
09.00-15.00 Fitness Herlev Hallerne
09.30-10.30 Ledstærk Herlev Hallerne
09.45-14.00 Travetur Herlev Hallerne
10.45-11.45 Rygstærk Herlev Hallerne
Torsdag
Tidspunkt Aktivitet Sted
09.00-15.00 Fitness Herlev Hallerne
09.30-10.30 Gymnastik Herlev Hallerne
10.30-11.30 Gymnastik Herlev Hallerne
13.00-15.00 Bordtennis Kildegårdskolen Vest
Fredag
Tidspunkt Aktivitet Sted
08.00-10.00 Badminton Skinderskovhallen
09.00-15.00 Fitness Herlev Hallerne
10.00-11.00 Stavgang Herlev Hallerne
10.30-13.30 Egen svømning Hjortespringbadet
11.10-11.40 Vandgymnastik (venteliste) Hjortespringbadet
11.45-12.15 Vandgymnastik (venteliste) Hjortespringbadet

Vi har fået nyt medlemssystem og hjemmeside i TIM.

På vores nye side kan du læse om alle vores hold, tilmelde dig prøvetræning og tilmelde dig TIM.

Se den nye side her

Hvis du er det mindste i tvivl om noget, så kan du altid sende os en mail på tim2@herlev.dk, ringe på 21474777 eller møde op i vores kontortid tirsdag kl. 9.30-10.30 i Skinderskovhallen på 1. sal.

Gymnastik

Til gymnastik i TIM kommer vi hele kroppen igennem. Vi starter altid med en grundig opvarmning, hvor vi både får varmen i muskler, led og smilebånd. Efter opvarmning laver vi en god blanding af mobilitetstræning, styrketræning, balancetræning og træning, der forbedrer koordinationen. Som afslutning kommer vi ned i gear med lidt afspænding og vejrtrækningsøvelser. De to hold er ens, det er kun tidspunktet, der er forskelligt.

Der undervises af to hold, som er ens i niveau, den eneste forskel er tidspunktet.

Stolegymnastik - holdet er fyldt, men skriv dig på ventelisten

Stolegymnastik er for dig, der gerne vil bevæge hele kroppen, men som også ønsker den ekstra støtte og hvile, som stolen giver. Vi laver øvelser med udgangspunkt i stolen, men det betyder ikke, at træningen ikke virker. Du vil gå fra timen med sved på panden og smil på læben for ligesom TIMs andre hold, så vægter vi trivslen højt.

Steptræning

Step-timen starter med en kort opvarmning, hvor vi kommer alle leddene igennem. Herefter starter vi på stepbænken, hvor vi laver forskellige rutiner til musik. Når pulsen er blevet tilpas høj, holder vi en kort steppause, hvor vi træner balancen, maven og ryggen. Efter den korte pause går vi igen i gang med step rutinerne til musik. Vi slutter af med lidt udstrækning for de mest brugte muskelgrupper.

Vandgymnastik - holdene er fyldte, men skriv dig på ventelisten

Til vandgymnastik udnytter vi både det almindelige bassin og varmtvandsbassinet til at skabe en behagelig træningsoplevelse for dine led og muskler. Træningen er kort men grundig, og du vil gå fra træningen med en god fornemmelse i hele kroppen. Vi sørger selvfølgelig også for den gode stemning, og der er altid plads til øvelser og aktiviteter, der giver smil på læben.

Der undervises af to hold, som er ens i niveau, den eneste forskel er tidspunktet.

Rygstærk

Holdtræning for personer med ondt i ryggen.

Til rygstærk træning bliver du undervist af en dygtig fysioterapeut med mange års erfaring med personer med diverse rygproblemer. Så uanset om du ved, hvorfor du har ondt i ryggen, eller om du ved, du har en diskusprolaps, så er du velkommen til at prøve rygstærk. Holdet kræver, at du kan komme ned og op fra gulvet selv.

Du får styrket hele kroppen, men selvfølgelig med særlig fokus på ryg, mave, baller og stabilitet.

For at deltage skal blot medbringe indendørstøj og -sko, vandflaske og eventuelt et liggeunderlag. Vi har også liggeunderlag, der kan lånes.

Ledstærk

Holdtræning for personer med artrose/slidgigt. Hvis du har artrose og har været igennem et undervisningsforløb om slidgigt, så er TIMs nye hold noget for dig. Holdet bliver varetaget af en fysioterapeut med mange års erfaring med artrose og holdtræning. Du vil derfor opleve træning, der varierer fra gang til gang, men hvor du altid kan føle dig tryk i øvelserne. 

Da du har været igennem et forløbsprogram, ved du også selv, hvilke øvelser der føles rart for lige præcis din krop. Hvis du er i tvivl, kan du altid spørge underviseren.

Efter træningen serveres der kaffe, så husk din egen kaffekop.

Linedance

Kom og vær med til hyggelig motion, glade rytmer og godt fællesskab!

Vores linedancehold er for dig, der elsker musik, bevægelse og smil på læben – uanset om du er nybegynder eller har danset før.

Vi danser i et roligt tempo, hvor alle kan være med, og vigtigst af alt: Vi har det sjovt sammen!

Holdet bliver styret af en erfaren linedancer, som hjælper dig med at få lært trinene.

Stavgang

Stavgang er for dig, der gerne vil med ud i naturen og motionere. Vi starter samlet og henter vores stave. Der er stave nok til alle og i alle længder. Efter gåturen slutter vi af med en kop kaffe for dem, der har lyst.

Badminton

Kom og vær med til badminton! Her er plads til alle niveauer, og du kan helt sikker finde nogen på holdet, der passer til dit niveau. Du kan frit varme skuldre og knæ op i eget tempo, og når alle er klar, fordeler vi os ud på banerne. Vi spiller oftest double, men hvis du gerne vil spille med en ven, veninde eller ægtefælde, så er der oftest plads til det også. Vi vægter fællesskabet og den gode stemning, og vi glæder os til at byde dig velkommen.

Travegruppen

Kom med på en hyggelig vandretur ud i naturen. Vi mødes ved Herlev Hallen og kører derefter samlet afsted i biler. Destinationen og ruten er planlagt hjemmefra, og vi finder altid et behageligt sted at spise vores frokost, så husk madpakken. Vi forsøger at være hjemme ved Herlev igen ved 13-14-tiden.

Husk madpakke, drikkeflaske og 30 kr. til benzin.

Bordtennis

Bordtennis er for alle niveauer. Vi spiller på nogle flotte borde på Kildegårdskolen Vest og hygger efter træningen med en kop kaffe. Selvom det er længe siden, du sidst har spillet bordtennis, så lover vi, at du hurtigt kommer i gang igen.

Egen svømning

Du kan svømme i Hjortespringbadet på egen hånd og benytte 50 meter bassinet og terapibassinet. Du har adgang til omklædningsrummene fra kl. 10.30, men har derimod til kl. 13.30, inden du skal være ude, så der er tid til omklædning, etc.

Første gang at du benytter egen svømning, skal du betale 50 kr. i depositum for et armbånd og vise din seneste TIM betaling i billetsalget i deres åbningstid.

Fitness

Vi indvier snart det nye fitnesslokale i Herlev Hallen. Mere information følger snarest om nye træningstider og adgang.

Du kan stadig benytte det eksisterende fitnesslokale, som også ligger i Herlev Hallen.

Fitness lokalerne benyttes på eget ansvar.

 

TIM sæsonen følger som udgangspunkt skolernes ferier. Det betyder, at der er ferie/lukket for holdundervisning (stolegymnastik, steptræning, gymnastik, linedance, ledstærk, rygstærk og vandgymnastik) i følgende uger/højtider/helligdage:

  • Vinterferie: Uge 7
  • Påsken (helligdagene)
  • Kristi Himmelfart
  • Grundlovsdag
  • Pinsen
  • Sommerferie i ugerne 27 – 32
  • Efterårsferie i uge 42
  • Juleferie i uge 52 – 53

Selvom der er lukket for holdundervisning, så kan du næsten året rundt deltage i følgende aktiviteter:

  • Stavgang
  • Traveture
  • Badminton
  • Bordtennis
  • Fitness
  • Egen svømning

Hvis du er i tvivl, så kontakt administrationen på tim2@herlev.dk eller ring til Helle på 21 47 47 77.

Kontakt

TIM

Ønsker du mere information om aktiviteter, indmeldelse mv, kan du kontakte TIM på følgende måder:

Projektleder for TIM

Simon Esrup

Daglig administration

Helle Lindebjerg Nielsen,
21 47 47 77

E-mail: Tim2@herlev.dk 

Kontortid (Skinderskovhallen, Skinderskovvej 31, 1. sal): Tirsdag kl. 9.30 – 10.30.

Kontakt

Idræt & Folkeoplysning

Skinderskovvej 31
2730 Herlev
44 52 58 58
idraet@herlev.dk

 
 
Åbningstider
Mandag 9-14
Tirsdag 9-14
Onsdag 9-14
Torsdag 9-14
Fredag 9-14

GOHerlev

Bliv en del af idrætten i Herlev. GOHerlev synliggør idrætten og guider dig og dem, du holder af, til at blive aktive.

På GOHerlevs hjemmeside får du overblik og opdager de mange aktuelle og attraktive motions- og idrætstilbud, Herlev har at byde på.

Følg også GOHerlev på facebook og bliv inspireret.
 
GO.Herlev.dk