NÅR SORG GØR ONDT
Hver anden uge mødes børn og unge i skolealderen, der har mistet en pårørende.
De spiser sammen, har fælles aktiviteter og deler oplevelser, følelser og minder .
Mavepine, hovedpine, tristhed eller et stort behov for snak og kram ved sengetid. Det er nogle af de tegn, forældre kan se hos deres barn eller ung som reaktion, når en pårørende dør.
Det er både almindeligt og sundt at reagere på sorg. Alligevel kan man som forælder blive bekymret for, om ens barn har brug for ekstra hjælp til at få luft for sine tanker og følelser. Måske oplever du, at sorgen forhindrer dit barn i at trives, eller måske er du selv så ked af det, at du ikke har overskud nok til at støtte dit barn.
Herlev Kommune har i samarbejde med Frivilligcentret en særlig gruppe, hvor børn og unge mødes med andre på deres alder, som også har mistet en pårørende.
Mere frirum end terapi
Sorg har ingen regler. Man kan være med, uanset om man
har mistet sin mor eller far, en søskende, bedsteforældre, en
ven, en onkel eller moster. Og uanset om dødsfaldet skete pludseligt eller ventet, for nylig eller for flere år siden. Sorggruppen er ikke terapi. Det er et frirum, hvor man kan
føle sig hørt og forstået. Børnene har det til fælles, at alle har mistet og kan dele deres tanker, følelser og måder at håndtere tabet på. Man kan både få lov at snakke og bare lytte, hvis man er mest tryg ved det - måske især i starten.
Aktiviteter for krop og tanker
Møderne begynder altid med en fysisk aktivitet, så børnene bruger kroppen og brænder energi af efter en lang dag i skole. Der er også altid mindfulness, hvor de voksne guider børn og unge til at mærke deres krop og finde ro. Derudover er der skiftende aktiviteter som eksempelvis at bage, male, besøge den lokale kirkegård eller en præst. Det er ikke tro og religion, som er i fokus, men derimod at tale om at miste. Mange børn og unge gør sig tanker om, hvor den afdøde er, eller hvordan de kan holde kontakten med vedkommende.
Grin, alvor og tavshedspligt
Der er plads til både grin og alvor i gruppen. 3-4 voksne sætter en tryg ramme om børnenes samtaler, som både kan foregå, når gruppen spiser sammen eller som løsrevne sætninger i forbindelse med aktiviteterne. Hver gang slutter med tid til eftertanke, hvor man kan tænde et lys og mindes. Der er tavshedspligt i gruppen, så man kan i fortrolighed fortælle, hvad man vil. Der bliver heller ikke skrevet noget ned om, hvad der sker.