Familiebehandling Kernen

Åben anonym familierådgivning er et åbent rådgivningstilbud til børn under 13 år og deres forældre. Læs mere om Åben anonym familierådgivning.

Åben anonym ungerådgivning er et åbent rådgivningstilbud til unge fra 13-25 år og deres forældre. Læs mere om Åben anonym ungerådgivning.

Familiebehandlingen kan være af rådgivende og intensiv karakter og er målrettet familier med børn fra 0-18 år, hvor barnet eller den unge udviser tegn på mistrivsel og har brug for særlig støtte.

Familiebehandlingen kan foregå hjemme hos familien eller i Familiehuset. Hvis der er tale om rådgivende familiebehandling, sker det i form af 8-10 samtaler, og hvis der er tale om mere intensiv familiebehandling, kan der være tale om et forløb op til 3 måneder, og indtil handleplanens mål er opfyldt.

Der lægges som en del af familiebehandlingen stor vægt på at inddrage familiens netværk og sikre samarbejdet med øvrige professionelle omkring familien.

Familiebehandlingen har fokus på:

• Samspillet mellem barn og forældre 
• Ramme- og grænsesætning
• Håndtering af konflikter i hjemmet i forhold til en specifik og afgrænset problemstilling.

Henvisning sker via en relevant fagprofessionel hos f.eks. Børne-, Unge- og Familierådgivningen, sundhedsplejen eller de åbne anonyme rådgivninger.

Spædgruppen er et gruppetilbud til gravide fra 3. trimester og spædbørnsforældre på barsel, som af den ene eller anden årsag har udfordringer forbundet med at lande i forældrerollen. Det kan være på grund af f.eks. efterfødselsreaktion, egen opvækst, diverse psykiatriske udfordringer og svære graviditets- eller fødselsforløb.

Spædgruppen finder sted som et terapeutisk forløb faciliteret af to familiebehandlere. Der er i gruppen plads til max. 8 forældre med deres babyer, og der er løbende optag.

Forløbet er bygget op omkring et tema, hver gang gruppen mødes, og et mål for grupperne er, at muligheden for at spejle sig i ligestillede, få følelsesmæssig støtte og dele erfaringer kan fortsætte mellem gruppens deltagere efter forløbet. Deltagelse i gruppen afslutter oftest, når ens barsel er forbi, eller barnet skal begynde i daginstitution.

Henvisning til Spædgruppen sker oftest via egen sundhedsplejerske eller sårbar-teamet på Herlev Hospital.

Er et tilbud til forældre med børn i 0.-9. klasse, der vil have glæde af at trives bedre i skolen, hjemme eller begge steder. 

Forældre kender deres børn bedst og fungerer derudover som rollemodeller for deres børn. Forældre kan derfor gøre en stor forskel, hvis et barn har brug for støtte og guidning. Det er den relation mellem børn og deres forældre, der bringes i spil i Pyramiden. 

Pyramiden er en sparringsplatform mellem forældre og Pyramidens personale. Forældrene udarbejder sammen med Pyramidens personale en pædagogisk struktur og lægger en plan tilpasset den enkelte families behov.

Et forløb i Pyramiden

• Pyramidens personale fungerer som tovholdere i alle Pyramidens forløb.
• Ethvert forløb begynder med et uforpligtigende møde mellem forældre og Pyramidens personale. Her identificeres familiens udfordringer i fællesskab.
• Forløbet evalueres hyppigt og afstemmes familiens behov. Det kan finde sted som et samarbejde mellem forældre og Pyramidens personale, men barnet kan også deltage aktivt, ligesom barnets skole kan inddrages undervejs.
• Børn kan være grænsesøgende, og forældre skal sætte grænser og skabe struktur. Børns adfærd afhænger af, hvordan grænserne sættes.
• I Pyramiden er der fokus på den feedback, voksne giver børn, og forældrene får værktøjer til at sætte tydelige grænser for deres børn ud fra en anerkendende måde med fokus på familiens udviklingspotentialer.
• Der er fokus på, hvad der skal ske omkring barnet, hvad barnet skal lære, og hvilke egenskaber, færdigheder eller forcer, der skal bringes i spil, for at barnet trives bedre.
• I Pyramiden er man altid klar til at afprøve forskellige tiltag eller handlemuligheder, hvis dem man har valgt ikke har den ønskede effekt.

Barnets perspektiv er i fokus

• Barnets perspektiv er vigtigt at få med, når det skal afdækkes, hvad der ligger bag barnets adfærd og de strategier, barnet anvender.
• Det er vigtigt at lytte til barnet og inddrage barnet i forløbet i det omfang, det giver mening,
• Børn afstemmer sig efter deres forældre og kopierer ofte deres forældres adfærd og handlemønstre. Råber forældrene f.eks., når de føler sig magtesløse, råber barnet tilbage. Ændrer forældrene derimod adfærd og får skabt en tryg og rolig base hjemme, afstemmer barnet sig efter deres tydelige struktur og rolige tilgang.
• I Pyramiden får barnet konkrete redskaber til at ændre en uhensigtsmæssig adfærd hjemme eller i skolen. Redskaber som medvirker til, at barnet kommer i trivsel.

Skolen som samarbejdspartner

• Skolen bliver som oftest inddraget, så den kan være medskaber af barnets nye selvfortælling.
• Skolen bliver bevidst om den egenskab eller kompetence hos barnet, den skal rette opmærksomhed på og bringe i spil, når barnets trivselsudvikling skal understøttes.
• Barnets trivselsudvikling kan også understøttes af en daglig tilbagemelding mellem skole og hjem.

Kontakt til Pyramiden

• Forældre kan henvende sig på egen hånd eller via deres barns lærer, skolens ledelse, sagsbehandler, PPR eller Familiehuset.
• Når Pyramidens personale modtager en henvendelse fra forældre, kontaktes forældrene af personalet med henblik på at aftale et uforpligtigende møde.
• Kontakt: Mobil: 28 76 64 09 eller mobil: 28 55 79 55

Specialrådgivningen er målrettet familier til børn i alderen 0-18 år med betydelig og varig nedsat funktionsevne. Rådgivningen finder sted ved en familievejleder, når familien er parat, og består af en til flere samtaler alt efter familiens behov.

Rådgivningen skal sikre, at familierne får den nødvendige hjælp og kan formidle kontakt til andre ligestillede familier. Henvisning til specialrådgivningen sker via relevant fagprofessionel.   

S-gruppen er et gruppetilbud til forældre med børn med diagnoser, som står alene med opgaven. Det er et intensivt terapeutisk forløb faciliteret af to familiebehandlere.

Gruppen har plads til max. 8 enlige forældre. Der er 5 faciliterede mødegange fordelt på 10 uger. Der er fastlagte temaer hver gang, og et mål for gruppen er fortsat at kunne mødes efter forløbet og benytte de muligheder, der er for at spejle sig i ligestillede, følelsesmæssig støtte og dele erfaringer.

Der er mulighed for, at gruppen efter endt forløb fortsat kan mødes i Familiehuset. Man kan også mødes privat omkring f.eks. udflugter, fælles rejser eller andet med børnene. Det er op til gruppens medlemmer.

S'et i S-gruppen kan stå for f.eks. sejhed, sårbarhed, slidthed, skam og stolthed. Det afhænger af, hvad man er påvirket af fra gang til gang, når gruppen mødes.

SES er målrettet forældre, der står midt i et skilsmisseforløb eller har oplevet skilsmisse eller samlivsbrud. Kurset giver forældrene redskaber til at forstå vrede, børns behov og faldgruber i forældresamarbejdet. Kurset er bygget op over 3 moduler af 2,5 timer:

• 1. modul: Forældre og konflikt
• 2. modul: Børns reaktioner og kommunikation i børnehøjde
• 3. modul: Samarbejde i praksis.

SES bygger på den nyeste viden fra forskning, og praksis og har vist, at SES hjælper med at reducere stress, fjendtlighed, depression og sygedage.

Det er muligt at komme alene eller sammen med sin eks.

Det er også muligt at få hjælp online via SES.dk

På kurset præsenteres man i lyd og billeder for en række øvelser og dilemmaer.

Tilmelding til kurset kan ske til Familiehusets SES-team på tlf. 2965 4180 eller via Børne-, Unge- og Familierådgivningen, hvis man har en aktiv sag der.

Familiehuset varetager samværsopgaver i samarbejde med Børne-, Unge- og Familierådgivningen. Indsatsen kan være nødvendig i sager, hvor begge eller den ene forælder har behov for støtte under samværet med deres barn/børn, eller hvis det vurderes, at der er behov for at beskytte/støtte barnet/børnene under samværet.

Samværsopgaver kan være relevante i forbindelse med:

Højkonflikte skilsmisser:

• I tilfælde af, at bopælsforælderen (den forælder, som barnet har sin bopæl hos) tilbageholder barnet fra samvær med anden forælder (samværsforælderen), og det vurderes at barnets relation til samværsforælderen skal opretholdes.
• I de tilfælde, hvor kontakten mellem forælder og barn har været afbrudt i lang tid
• Støttet samvær kan også sættes i værk, hvis forholdet mellem forældrene og samarbejdet om barnet er så konfliktfyldt, at der ikke er mulighed for samvær mellem barnet og den forælder, barnet bor hos.
• I enkelte tilfælde kan der være behov for, at kontakten og samværet med barnet gøres overvåget af hensyn til barnets sikkerhed og trivsel. Overvåget samvær kræver særlige beslutninger og et tættere samarbejde mellem rådgiver og familiebehandler.

Anbragte børn i henhold til Barnets Lov, § 103:

• Når et barn er anbragt udenfor hjemmet, vil der ofte være behov for en fast kontinuerlig kontakt med forældrene. Barnet har ret til samvær og kontakt til forældre og dets netværk (søskende, bedsteforældre m.m.).
• I nogle tilfælde kan der være behov for, at der ydes støtte til samværet med barnet.
• Der kan også i nogle tilfælde være behov for at få støtte til at gennemføre en løbende kontakt til barnet, eller kontakt med barnets søskende.
• I enkelte tilfælde kan der være behov for, at kontakten og samværet med barnet gøres overvåget af hensyn til barnets sikkerhed og trivsel. Overvåget samvær kræver særlige beslutninger og et tættere samarbejde mellem rådgiver og familiebehandler.

Det er Børne-, Unge- og Familierådgivningen, der træffer beslutning om samvær i Familiehuset på baggrund af en indstilling.