Åben anonym ungerådgivning

Åben anonym ungerådgivning til unge fra 13-25 år og deres forældre.

Har du brug for akut hjælp, kan du udenfor Ungerådgivningens åbningstid kontakte følgende:

Rådighedsvagten, tager sig af akutte sociale problemer vedr. børn 43861448

Akuttelefonen, psykisk krisehjælp i de sene aften- og nattetimer. 25250400

Johannahuset, børne- og ungdomskrisecenter. Rådgivning og en varm seng at sove i. 22290092

Åbningstider

Ungerådgivningen er åben for fysisk fremmøde hver torsdag fra kl. 15.00-18.00.

Du kan også henvende sig telefonisk i og uden for åbningstiden på tlf. 51 70 67 86. 

Familier med børn under 13 år skal henvende sig til Åben anonym familierådgivning

Følg Ungerådgivningen på Facebook

Følg Ungerådgivningen på Instagram

Ungerådgivningen er et forebyggende tilbud til unge mellem 13-25 år og deres forældre.

Ungerådgivningen tilbyder samtaler og samtaleforløb til unge og/ eller deres forældre, der skal medvirke til, at udfordringer ikke udvikler sig, og de unge kommer i mistrivsel. Formålet er at forsøge at hjælpe, uanset hvilke udfordringer unge eller forældre kan opleve at stå i. 

Samtalerne tager udgangspunkt i de unges og forældrenes egne ønsker. Ungerådgivningen hjælper også med at skabe overblik over andre relevante tilbud, hvis rådgivningen ikke er tilstrækkelig hjælp.

Ungerådgivningen er et tilbud for unge fra 13-25 år og deres forældre bosiddende i Herlev Kommune, der har udfordringer af psykisk eller social karakter. Det kan være:

  • Mobning
  • Udfordringer med skole/ uddannelse
  • Konflikter i familien
  • Stress, pres og forventninger
  • Boligproblemer
  • Selvmordstanker og selvmordsforsøg
  • Selvskade
  • Seksualitet og kønsidentitet
  • Forbrug af rusmidler hos en selv eller familien/ nære relationer
  • Kriminalitet
  • Overgreb
  • Ensomhed
  • Social kontrol
  • Jobsøgning
  • Eksamensnervøsitet
  • Selvværd og identitet
  • Teenagekonflikter
  • Tab og sorg
  • Kærestesorg

Ønsker du en samtale i ungerådgivningen, henvender du dig enten direkte i åbningstiden torsdage fra kl. 15.00-18.00. Du kan også ringe på tlf. 51 70 67 86.

I ungerådgivningen kan du få et afgrænset samtaleforløb på 1-5 samtaler. Medarbejderne har alle relevante uddannelser og erfaring med at tale med unge.

Opleves problemstillingerne ikke at kunne afhjælpes gennem de 1-5 samtaler, forsøger vi sammen med den unge forsøge at finde løsninger og eventuelt brobygge til et andet relevant tilbud til den unge eller forældrene.

Tilbuddet er anonymt og gratis, hvorfor der ikke oprettes sag i forvaltningen. Der føres udelukkende notater til fagpersonens eget brug.

Medarbejderne i rådgivningen er omfattet af den skærpede underretningspligt. Såfremt de bliver alvorligt bekymrede for en ung under 18 års trivsel og udvikling, er de forpligtede til at underrette Børne-, unge- og familierådgivningen. Dette er selvfølgelig kun muligt, hvis anonymiteten er ophævet. I så fald vil der altid blive talt med den unge inden, der underrettes, og vi forsøger altid at inddrage og samarbejde så meget som muligt med den unge i denne situation. Forældrene bliver orienteret om en evt. fremsendelse af underretning, med mindre det omhandler overgreb mod børn og unge.

Åben anonym ungerådgivning

Herlev Bygade 50 C

Tlf. 51 70 67 86

Åbent torsdage kl. 15.00-18.00

Rådgivningen har lukket for fysisk fremmøde i skolernes ferier