Ambulant sygepleje

Hvis du er mobil og kan færdes ude, vil din behandling foregå på en af kommunens to sygeplejeklinikker.

Formålet med sygeplejeklinikkerne er at yde ambulant sygepleje og hjælp til selvhjælp ved at aktivere dig som har brug for sygepleje, men godt kan færdes ude. Det sker i et samarbejde med borgeren.

Fordelen ved at komme i en af sygeplejeklinikkerne er at du her får en fast behandlingstid, som aftales fra gang til gang.

Hvad kan du få hjælp til?

I klinikkerne bliver du behandlet af sygeplejersker og vi udfører fx:

  • sårpleje
  • medicindosering
  • medicingivning via injektioner
  • antabus
  • øjendrypning
  • insulingivning
  • blodtryksmåling
  • stomiskift
  • oplæring i ovenstående.

Hvor ligger klinikkerne?

Herlev Kommunes to sygeplejeklinikker ligger begge centralt i forhold til transport og indkøbsmuligheder. Er du pensionist kan du desuden købe et varmt måltid mad eller en kop kaffe i en af centrenes caféer.

  • Klinikken i nord ligger på Lille Birkholm Center, Sennepshaven 2 i stuen. Du kan tage en af busserne 42, 165, 167 eller 168 dertil.
  • Klinikken i syd ligger på Herlevgaard Center, Herlevgårdsvej 5 i aktivitetshuset og har indgang fra Sandbyvej. Du kan tage en af busserne 165 eller 168 dertil.

Mødeaftale

For at kunne modtage sygepleje på en af klinikkerne skal du først godkendes til ydelsen og træffe aftale om mødetidspunkt. Det er også vigtigt at du på forhånd får besked om hvilke ting, du evt. selv skal have med hen på sygeplejeklinikken.

Kontakt Sygeplejen på 44 52 61 91

Kontakt Sygeplejen

Kommenhaven 17
T: 44 52 61 91
Åbningstider
Hverdage 8.00-10.00
13.00-14.00
Weekender
&helligdage
7.45-8.15
14.00-15.00
Alle aftener 19.45-20.15 

Funktionsleder
Pernille Bidsted
T: 44 52 61 80
E: pernille.bidsted@herlev.dk