Hjælpemidler bevilges efter § 112 i Lov om Social Service. Formålet med hjælpemidler er at mennesker med varigt nedsat funktionsevne får en så normal og selvstændig tilværelse som muligt - uafhængig af andres bistand i dagligdagen.
På den baggrund skal et hjælpemiddel opfylde mindst en af de tre nedenstående betingelser:
- i væsentlig grad afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne
- i væsentlig grad lette den daglige tilværelse i hjemmet
- være nødvendigt for at den pågældende kan passe sit arbejde.
Vores vurdering heraf er konkret og individuel. Hvorvidt betingelserne er opfyldt bedømmes ud fra en samlet vurdering af hjælpemidlets betydning i forhold til afhjælpning af borgerens funktionsnedsættelse.
Eksempler på hjælpemidler
Kropsbårne hjælpemidler |
Genbrugshjælpemidler |
ortopædisk fodtøj |
kørestol |
kompressionsstrømper |
elektrisk seng |
korsetter |
kommunikationsudstyr |
|
ganghjælpemidler |
Ved behov for kropsbårne hjælpemidler er der i visse tilfælde en egenbetaling.
Genbrugshjælpemidler udlånes gratis så længe der er behov for det. Der ydes normalt ikke hjælp til dækning af udgifter til drift og almindelig vedligeholdelse. Dog ydes støtte til batterier til elektriske kørestole. Der ydes også støtte til udskiftning af dæk og slanger til kørestole, hvis der samlet er behov for mere end én årlig udskiftning.
Du kan finde flere eksempler på hjælpemidler i venstremenuen eller søge efter hjælpemidler til et specifikt formål i Hjælpemiddelbasen.