Vilde naturområder

Rundt om i Herlev findes både bynære og mere "vilde" naturområder. Her kan du læse om naturområderne m.m.

De største sammenhængende naturarealer i Herlev findes i nord, bl.a. ved Smør- og Fedtmosen og Kildegården. I dette bakkede landskab findes en mosaik af små søer og vandhuller mellem økologisk dyrkede marker og enge med kreaturer. Du kan her gå helt ned til Herlevs største sø, Smørmosen. Det øvrige åbne land byder på småskove, vandhuller, vandløb, stier og golfbanelandskab.

Hjortespringkilen er et større område med åbent land, der dækker den nordlige del af kommunen. Hjortespringkilen udgør ca. ¼ af Herlev Kommune. Hjortespringkilen er et sammenhængende grønt landskabsområde, som strækker sig fra Ballerup og Værløse i vest til Smør- og Fedtmosen i øst. Hjortespringkilen er en del af hovedstadens grønne kiler, som ligger som et overordnet grønt og rekreativt naturnetværk omkring København.

Helt specielt for Herlevs del af Hjortespringkilen er de utallige små søer og vandhuller, der ligger spredt i det kuperede terræn. Mange af vandhullerne er dødishuller, som er dannet ved istidens afslutning. Også flere større moseområder ses i kilen, blandt andet Smør- og Fedtmosen.

Herlev Kommune tilstræber at fastholde Hjortespringkilen som et varieret grønt rekreativt område og som sammenhængende biologisk korridor ved afgræsning, økologisk landbrugsdrift, naturpleje samt sikring af stier og adgangsmuligheder.

Læs mere om nogle af mulighederne i Hjortespringkilen.

Smør- og Fedtmosen ligger i den nordlige del af Herlev Kommune på grænsen til Gladsaxe Kommune. Det er den vigtigste botaniske lokalitet i Hjortespringkilen. Moserne ligger i bunden af en bred tunneldal i et dødisområde og er opstået i de lavninger, der fremkom ved isens afsmeltning i slutningen af sidste istid.

I Smørmosen er der fundet en boplads fra ældre stenalder samt en udhulet stammebåd, som i dag er udstillet på Nationalmuseet, samt årer, lerkar og knogler fra jernalderen. Desuden er der fundet en del af geviret fra et rensdyr.

Smørmosen blev tidligere kaldt Tibberup eller Tubberup Sø efter den nærliggende landsby af samme navn, som forsvandt i 1670'erne ved oprettelsen af herregården Hjortespring. Siden blev mosen også kaldt Kongens Mose.

Omkring midten af 1700-tallet blev mosen udskiftet i små lodder, som herefter blev anvendt til jagt, græsning og tørvegravning. De mange små vandhuller, der opstod, var typisk forbundet af små grøfter og afvandingskanaler og adskilt af små forhøjninger i terrænet. Udskiftningen af mosen skete over længere tid, hvilket sandsynligvis har haft betydning for graden af tilgroning, således at de senest udskiftede lodder i dag er de mest vandfyldte.

Indtil 1940'erne, hvor tørvegravningen ophørte, fremstod området åbent, men under tilgroning. Moseområdet er i dag i konstant udvikling hen mod skov og alle stadier kan ses: Rørmose med tagrør, dunhammer og søkogleaks. Kratmose med overvejende birk og pil. Skovmose med birk, el og ask.

Landskabet omkring mosen var omkring 1940-erne præget af store fritliggende gårde med fritliggende landbrugsjord og småsøer i dødishullerne. Igennem 1950-erne og 1960-erne forsvandt flere af vandhullerne ved opfyld og dræning. De er dog sidenhen blevet retableret ved naturgenopretning.

Smør- og Fedtmosen, som samlet er ca. 70 ha stor, blev fredet i 1944. I 2003 kom yderligere ca. 60 ha af de omkringliggende arealer ved Kildegården med i fredningen. Formålet med fredningen er at beskytte biologiske og rekreative værdier, at regulere den rekreative anvendelse og sikre almenhedens ret til færdsel i området, samt at overholde internationale forpligtelser for naturbeskyttelse. Arealet, som det opleves i dag, består af flere landskabstyper med søer, mosehuller, krat og økologisk dyrkede marker samt græsgange og enge med kreaturer. Fredningsbestemmelsen kan læses her.

Hele området blev fredet for at bevare dets biologiske, landskabelige og rekreative værdier og for at sikre områdets mosaikstruktur og kontraster mellem det dyrkede og udyrkede land.

Smør- og Fedtmosen er en af de vigtigste lokaliteter i Hjortespringkilen, hvad angår fugle og planteliv. Moserne rummer mange naturtyper, f.eks. partier med rester af rigkær, arealer med skovbevokset tørvemose og området er både yngle- og rastelokalitet for henved 200 fuglearter.

De særligt beskyttede padder spidssnudet frø og stor vandsalamander lever ved Smør- og Fedtmosen. Disse padder er i tilbagegang i Danmark og trues især af tilgroning og afvanding af vådområder.

Ved Smør-og Fedtmosen er der fortsat mange harer, som ellers er i markant tilbagegang i resten af landet. Og rådyr mødes også.

Størstedelen af Smør- og Fedtmosen er offentligt ejet af Gladsaxe og Herlev Kommune. Derudover er der mindre private arealer mellem moserne. Gladsaxe og Herlev Kommuner varetager plejen af de offentlige områder og fører tilsyn med moserne og de fredede arealer.

Kommunerne har gennem flere år løbende vedligeholdt moseområderne. Fx har Herlev Kommune foretaget oprensning af Smørmosen i årene 1990, 1995, 2003 og 2004 for at sikre områder med frit vandspejl og hindre tilgroning.

I det fredede område kan man desuden besøge Træbanken, som ligger på et langstrakt højdedrag syd for Tibberup Å. Her findes en samling af danske træer og buske med navneskilte ved de enkelte arter.

Herlev og Gladsaxe kommuners fælles plejeplan kan du læse her.

Find folder over stier i Smør- og Fedtmosen her.

Sømosen i den vestlige del af Herlev er et større lavvandet vådområde med en mosaik af vandflader, rørskov og små holme og øer. Omkring mosen ligger tørre naturområder med vilde kratbevoksninger, græsområder, dyrefolde og områder med parkkarakter. Sømosen har et rigt småfugleliv og er en glimrende raste- og træklokalitet for mange vandfugle.

Stier giver gode muligheder for en tur rundt om mosen. På mosens sydside kan man komme helt tæt på vandet og de vandfugle, der ofte opholder sig her. På mosens sydside står også et fugletårn, hvorfra der er udsigt over mosen. Ved mosens vestside i Ballerup er der naturlegeplads, madpakkehus og shelter.  

Arkæologisk er Sømosen er en danmarks 25 kendte offermoser med krigsbytteofringer. I nyere tid har Sømosen været brugt til tørvegravning.

Sømose Å har sit udspring i Sømosen, hvorfra vandet løber via Harrestrup Å ud til Køge Bugt. Sømosen indgår i Herlev og Ballerup kommuners vandsystemer for afledning af regnvand fra byen.

Sømosen blev fredet i 1951 og fik fornyet og udvidet fredningen i 2005. Det fredede areal udgør i alt 23 ha. Formålet med fredningen er at bevare og forbedre Sømosens biologiske, rekreative og landskabelige værdier. Fredningskendelsen kan læses her.

Herlev og Ballerup kommuner har vedtaget en plejeplan for Sømosen, som beskriver området, plejen og plejetiltag. Læs Plejeplan for Sømosen 2018-2027 her.

Kagsmosen ligger ved Kagsengen og Kagsåen i den sydøstlige kant af Herlev Kommune ved kommunegrænsen til Københavns og Rødovre kommuner. Kagsmosen har et samlet areal på 15 ha, hvoraf størstedelen ligger i Københavns Kommune. Området blev fredet i 1977 og kom med ind under fredningen af Vestvolden, da denne blev fredet i 1996.

Moseområdet blev i slutningen af 1800-tallet inddraget i forsvaret af København, da man opførte Vestvolden. Hvis København kom under belejring, kunne hele mosen oversvømmes. Det ville gøre det vanskeligt for fjenden at trænge frem til selve voldgraven og volden. Denne strategiske betydning mistede Kagsmosen dog allerede i 1921, da Vestvolden blev opgivet som forsvarsværk.

Herefter lå mosen ret upåagtet hen i en årrække. Den blev kun benyttet til tørvegravning, hvilket medførte, at der hist og her skabtes huller. I 1939 begyndte man så at anlægge den nuværende park. Selv om Kagsmosen nu blev en park, mistede den ikke sit naturpræg. Dyr og planter har fortsat gode muligheder for at trives, fordi store dele af mosen henligger næsten uberørt. I dag findes et rigt fugleliv i moseområdet.

Der er stier rundt i mosen. Kagsmoseområdet hænger sammen med Vestvolden og dens stier.

Der findes i alt ca. 85 søer og vandhuller i Herlev Kommune, som er større end 100 m2.

Søerne ligger hovedsagelig i Hjortespringkilen, hvor mange er opstået i dødishuller. De fleste af søerne er forbundet indbyrdes og med vandløbene via rørledninger og grøfter.

Også i byrummet og parkerne ligger flere søer. Fx Herlev Gadekær centralt i Herlev Bymidte, og den store nyetablerede sø i Elverparken.

Den største sø i kommunen er Smørmosen på knap 3 ha., som ligger i moseområdet Smørmosen. Medregnes vandarealer i nabokommuner er Sømosen dog større.

I 2009 deltog mange Herlev-borgere med at finde navne til alle søer, parker og grønne områder, som ligger på kommunale arealer. Navnene kan ses på denne plakat.

Læs om mulighed for lystfiskeri i Herlevs søer.

Kontakt

Team Vand og Natur

Herlev Bygade 90
2730 Herlev
 
Åbningstider
Man-Fre 09:00 - 14:00