Vild Herlev

Herlev Kommune deltog i konkurrencen om at blive Danmarks VILDESTE kommune.

Om konkurrencen

Miljøministeriet beskrev, at konkurrencen 'Danmarks VILDESTE kommune' har til formål at omfavne, hylde og dyrke den vilde natur i kommunerne og at skabe synlighed omkring den kommunale indsats på området. Vinderen er kommunen med det bedste biodiversitetsprojekt baseret på blandt andet idérigdom, engagement, antal omlagte kvadratmeter og udbredelse af viden til borgerne. Vinderen er blev kåret.

Herlev Kommune deltog i konkurrencen om at blive Danmarks VILDESTE kommune.

Læs mere om konkurrencen

De grønne områder i kommunen har potentiale til at understøtte den globale dagsorden om større biodiversitet og markere Herlev Kommune på Danmarkskortet som en kommune, der fremmer den vilde natur i byen.

I forbindelse med konkurrencen har Herlev Kommune valgt at fokusere på følgende 4 punkter.

  • Etablering af spredningskorridorer imellem kommunens parker og naturområder.
  • Mere vild natur gennem omlægning af driften på udvalgte grønne områder: kortklippede græsarealer ændres til en ekstensiv biodiversitetsfremmende drift, og der skabes levesteder i form af mere dødt ved, sten mv.
  • Etablering af flere græsningsfolde.
  • Initiativer sammen med borgere, herunder workshops, uddeling og bytte af frø og planter, guides og rundvisninger mv.
     
    Klik på de grønne punkter på kortet og bliv opdateret om indsatserne i projektet VILD Herlev.

Herlev Kommune tager i videst muligt omfang hensyn til naturen og sikrer en højere biodiversitet i kommunen. Det gør vi blandt andet ved at ændre slåningspraksis på udvalgte vejkanter og -rabatter samt på udvalgte arealer i parkerne.

Vejkanter og parker har nemlig, udover de vejtekniske og rekreative funktioner, også en biologisk funktion som levesteder og spredningskorridorer for en lang række planter og dyr.

Gennem de sidste mange år har der været en nedgang af tørre lysåbne naturarealer som overdrev og heder og dermed en tilbagegang af de planter, dyr og insekter, der hører til disse områder. I samme periode har vejkanterne og plænearealerne arealmæssigt været i fremgang. Vejkanternes og parkernes biologiske funktion får dermed stadig større værdi som natur.

Det er muligt at tilrettelægge driften på disse arealer, så de primære funktioner opretholdes samtidig med at der tages hensyn til planter og dyr.

Sammensætningen af planter på de grønne arealer er blandt andet et resultat af den pleje og drift arealet udsættes for, og det er derfor muligt gennem driften at ændre artssammensætningen. Tidlig slåning i forsommeren er fx til gavn for nogle arter, mens andre arter påvirkes negativt.

Denne viden bruges aktivt i forvaltningen af Herlev Kommunes arealer af hensyn til biodiversitet og befolkning.

Det lange og uklippede græs er levested for mange dyr og planter. Der kan blandt andet leve græshopper, sommerfugle, biller og insekter i det lange græs.

Derudover er det også gavnligt for dyr som harer og rådyr, der kan skjule sig i det høje græs.

At lade græsset gro er en nem måde at få flere arter på, og ved at pleje arealet på den rigtige måde, kan man højne biodiversiteten på arealet endnu mere.

For at højne biodiversiteten på arealerne, er det vigtigt at de planter man ønsker at tilgodese får mulighed for at gennemføre en hel livscyklus, dvs. spiring, blomstring og frøsætning. Med slåninger på de forkerte tidspunkter af året eller af for stor hyppighed udkonkurreres mange arter, og artsdiversiteten af både planter og dyr falder.

Tidlig forårsslåning, giver sollys til jordoverfladen til gavn for urter og smådyr.

På meget næringsrige arealer slås dog sent i foråret, når der er fuld gang i væksten. Det hæmmer de høje konkurrencestærke urter og græsser, fjerner næringsstoffer og giver dermed plads til en større mangfoldighed af plantearter. På næringsrige arealer slås igen allerede i sensommeren, mens der stadig er gang i planternes vækst. Det fjerner yderligere næringsstoffer fra jorden.

På næringsfattige arealer foretages efterårsslåning fra medio september efter de fleste planter er afblomstret og har kastet deres frø.

Det afklippede materiale opsamles, så der ikke ophobes gammelt plantemateriale og næringsstoffer, og så det ikke ligger som en dyne af vissent plantemateriale, der skygger for lys og varme.

Bortskaffet afklip fremmer betingelserne for de lidt nøjsomme og blomstrende arter som for eksempel blæresmælde og liden klokke, så de kan klare sig bedre i konkurrencen med de næringselskende arter som fx brændenælde

Tilstedeværelsen af invasive og uønskede arter, som eksempelvis pastinak, canadisk gyldenris og japansk pileurt, kræver en intensiveret slåning.

Som tommelfingerregel slås der 3-4 gange i løbet af vækstsæsonen.

Der er ikke alle steder i kommunen, der er egnede til ekstensiv slåningspraksis. Det kan fx være nødvendigt at have en intensiv slåningspraksis på vejkanter med særlige sikkerhedsmæssige hensyn i forhold til trafiksikkerheden.

Herudover kan der være rekreative interesser, der gør at en hyppigere græsslåning er nødvendig på bestemte arealer, fx boldbaner.

Er du interesseret i selv at få vild natur i din have, kan du få inspiration og gode ideer i denne brochure.
 
 
 

Kontakt

Grønne Områder

Herlev Bygade 90
2730 Herlev
44 52 64 04
gronneomrader@herlev.dk

Åbningstider
Man-Fre 09:00 - 14:00