Ungehjemmet Dildhaven

Ungehjemmet Dildhaven er en døgninstitution for unge i alderen 13-18 år.

I Ungehjemmet Dildhaven bor unge i alderen 13-18 år, og i særlige tilfælde kan den unge blive boende indtil det 23. år.

Dildhaven er et åbent ungehjem (Barnets lov § 43, stk. 6) og er en del af kommunens enhed Tværfaglige Indsatser - Børn, Unge og Familier. Der er derfor et tæt samarbejde med Børne- og Ungerådgivningen, som er en del af enheden og varetager myndighedsopgaven omkring anbragte unge.

Dildhavens opgave er at understøtte og hjælpe alle stedets unge i en positiv udvikling med overskud til f.eks. at gennemføre et uddannelsesforløb, indgå i positive sociale relationer og oparbejde færdigheder i at kunne klare sig selv efter anbringelsen.

Dildhaven rummer en bred gruppe af unge med forskellige udfordringer, og den pædagogiske indsats tilrettelægges individuelt omkring hver enkelt ung, hvilket formuleres i pædagogiske handleplaner, der justeres løbende.

Stedet lægger stor vægt på samarbejdsbaseret problemløsning, så indsatsen giver mening for de unge. De ansatte på Dildhaven har ansvar for, at de unge oplever sig som en del af et fællesskab, og at der er sammenhæng i den individuelle indsats, der er tilrettelagt. Den enkelte ansatte er samtidig kontaktpædagog for 2-3 unge og dermed tovholder for alle indsatser omkring disse unge.

  

 

En pædagogisk tilgang

Low Arousal

I Dildhaven arbejdes der med udgangspunkt i Low Arousal, som er en pædagogisk tilgang med fokus på at forebygge, håndtere og evaluere konflikter. 
Med afsæt i Low Arousal er det personalets ansvar at sikre, at de unge kan leve op til de krav og forventninger, hverdagen stiller dem. 
Dildhavens forståelse af tænkningen bag Low Arousal har resulteret i en praksisnær bog, som du kan se her.

Tilbudsportalen

Dildhavens seneste tilsynsrapport

Socialtilsyn Hovedstaden fører årligt tilsyn med og godkender Dildhaven. Tilsynsrapporten uploades på Tilbudsportalen, som er en digital platform med information om godkendte sociale tilbud. Læs Dildhavens seneste tilsynsrapport på Tilbudsportalen. 

Ungehjemmet Dildhaven

23 48 83 15