Børne- og Ungerådgivningen

Om Børne- og Ungerådgivningen og nyttige links

Børne- og Ungerådgivningens opgaver i henhold til barnets lov spænder fra rådgivning og vejledning til børn, unge, familier, dagtilbud og skoler til afgørelser om mere indgribende indsatser for kommunens mest sårbare børn, unge og familier.

Børne- og Ungerådgivningens målgruppe er 0-18-årige børn og unge med behov for særlig støtte samt unge mellem 18 og 23 år med behov for efterværn.

Børne- og Ungerådgivningen har ansvar for afgørelser og koordinering i forbindelse med særlig tilrettelagt undervisning (STU).

Børne- og Ungerådgivningens specialrådgivning arbejder med handicapkompenserende ydelser målrettet børn og unge med funktionsnedsættelser.

Børne- og Ungerådgivningen koordinerer forløb til børn og unge i tæt samarbejde med f.eks. psykologer, sundhedsplejersker, familiebehandlere, lærere, pædagoger, frivillighedsområdet og rådgivere på det socialfaglige voksenområde.
Det skal sikre rettidig indsats, den rette foranstaltning og sammenhæng i forløbet. Samarbejdet med det socialfaglige voksenområde skal sikre en sammenhængende indsats omkring familier, ikke mindst i overgangen til voksenlivet. 

 

Andre opgaver i Børne- og ungerådgivningen:

  • Opgaver forbundet med underretninger Børne- og Ungerådgivningen håndterer alle underretninger, og det er modtagelsens forebyggende rådgivere, der behandler og screener underretninger. 
  • Opgaver forbundet med anbringelser Forud for en anbringelse får barnet eller den unge hjælp til at finde en person i barnets eller den unges familie eller netværk, som kan udpeges til at være støtteperson under anbringelsen. Eller hjælp til at finde en familie i barnets eller den unges familie eller netværk, som kan udpeges til at være venskabsfamilie under anbringelsen.
  • Familieplejen varetager opgaver forbundet med børn og unge, der er i aflastning eller anbragt i en plejefamilie.

 

Nyttige links:

 

Kontakt

Børne- & Ungerådgivningen

Dildhaven 43
2730 Herlev
21 58 27 61

Send Digital Post

Telefontider
Man - fre 9-14