Helhedsplejen - sygepleje og hjemmehjælp

Helhedsplejen er Herlev Kommunes hjemmepleje og hjemmesygepleje. Vi leverer hjælp døgnet rundt og arbejder for, at du møder så få medarbejdere som muligt.

Helhedsplejen arbejder tværfagligt i overensstemmelse med den nye Ældrelov. Det betyder, at medarbejdere fra flere fagområder samarbejder om at skabe et sammenhængende og trygt forløb for dig.

Medarbejdere i Helhedsplejen yder personlig pleje, praktisk hjælp og sygepleje til borgere i hele kommunen. Hjælpen tilpasses dine behov, og du inddrages i planlægningen af dit forløb.

Hvis du er mobil, foregår sygeplejen som udgangspunkt i en af kommunens sygeplejeklinikker. Her aftaler du tid fra gang til gang.

Ydelser i sygeplejeklinikkerne

• Sårpleje
• Medicinhåndtering
• Injektioner
• Antabus
• Øjendrypning
• Blodtryksmåling
• Stomi- og kateterpleje

Fokus på selvhjulpenhed

Medarbejderne støtter dig i at kunne løse flere opgaver selv, fx øjendrypning, medicin og kompressionsstrømper.

Kontakt og transport

Sygeplejeklinikken kontakter dig ved henvisning.
Afbud: 44 52 61 91
Du står selv for transport. Klinikkerne er handicapvenlige.

Åbningstider

Hverdage: 08.00–10.00 og 13.00–14.00
Weekender og helligdage: 07.45–08.15 og 14.00–15.00
Aftener: 19.45–20.15

Adresser

Lille Birkholm Center – Sennepshaven, stuen
Herlevgaard Center – Herlevgårdsvej, indgang fra Sandbyvej

Personlig pleje

Du kan få personlig pleje, hvis du har nedsat funktionsevne og ikke selv kan klare opgaverne. Hjælpen tilpasses dine behov.

Praktisk hjælp

Du kan få praktisk hjælp, hvis du ikke selv – eller med hjælp i hjemmet – kan udføre opgaverne. Hjælpen planlægges, så du kan klare mest muligt selv.

Sygepleje

Kommunal sygepleje tilpasses dit sygdomsforløb og leveres primært i sygeplejeklinikkerne. Du kan få hjælp til pleje, behandling, medicinhåndtering, oplæring og palliativ støtte.

Henvisning

Du kan blive henvist af egen læge, vagtlæge, hospital, hjemmeplejen eller plejecenter. Du kan også selv kontakte visitationen

Her kan du få et overblik over tilsyn på sundheds- og ældreområdet i Herlev Kommune.

• Ældretilsyn
• Tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed

Ældretilsyn

Ældretilsynet skal sikre kvaliteten i den personlige hjælp, omsorg og pleje. Tilsynet omfatter alle leverandører, der leverer helhedspleje – både kommunale og private – og som er registreret i kommunens plejeoversigt.

Det landsdækkende ældretilsyn udføres af tre kommuner: Hjørring, Gentofte og Silkeborg. I Herlev Kommune er det Gentofte Kommune, der gennemfører tilsynet.

Tilsyn kan være både planlagte og uanmeldte. Alle plejecentre og Helhedsplejen får mindst ét fysisk tilsynsbesøg inden for en fastlagt periode.

Læs mere om Ældretilsynet

Styrelsen for Patientsikkerhed

Styrelsen for Patientsikkerhed gennemfører tilsyn med behandlingssteder i sundhedsvæsenet i forhold til Sundhedsloven. Styrelsen gennemfører både risikobaseret tilsyn og reaktive tilsyn. Et risikobaseret tilsyn gennemføres som stikprøvebaserede tilsyn på udvalgte behandlingssteder i sundhedsvæsenet. Det reaktive tilsyn gennemføres, når der er en konkret bekymring om problemer med patientsikkerheden fra personalet, pårørende eller fra omtale i medier.

Du kan finde tilsynsrapporter for Herlev Kommune ved at søge på institutionens navn på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside

 

Helhedsplejen

T: 44 52 61 91
Åbningstider
Hverdage 8.00-10.00
13.00-14.00
Weekender
&helligdage
7.45-8.15
14.00-15.00
Alle aftener 19.45-20.15