Demens

Læs her om dine muligheder for rådgivning, støtte og tilbud, hvis du har fået en demenssygdom eller er pårørende til en borger med demenssygdom.

Du kan få information, rådgivning og støtte hos demensvejlederne:

  • hvis du har fået stillet en demensdiagnose og bor i Herlev Kommune.
  • hvis du er pårørende til en borger med demens med bopæl i Herlev Kommune. 

Demensvejlederne kan vejlede om demenssygdommen, og om hvordan du og din pårørende bedst muligt kan leve hverdagslivet med demens tæt inde på livet. De kan også oplyse om kommunale og frivillige tilbud i kommunen, herunder mulighed for hjemmehjælp, aktivitetstilbud, aflastning og plejeboliger.

Råd og vejledning foregår i form af samtaler. Samtalerne vil primært foregå i dit hjem og bliver tilrettelagt individuelt.

Vejledning og rådgivning om demens

Du kan få information, vejledning og støtte hos en demenskoordinator, hvis:

  • du har fået stillet en demensdiagnose og bor i Herlev Kommune.
  • du er pårørende til en hjemmeboende borger med demens med bopæl i Herlev Kommune.

Demenskoordinatoren kan vejlede om demenssygdommen, og om hvordan du og din pårørende bedst muligt kan leve hverdagslivet med demens tæt inde på livet.

Demenskoordinatorerne kan også oplyse om kommunale og frivillige tilbud i kommunen, herunder kurser, pårørendegrupper og netværkstilbud samt mulighed for hjemmehjælp, omsorgstandpleje, aktivitetstilbud, aflastning og plejeboliger.

Støtte og vejledning foregår i form af samtaler. Samtalerne vil primært foregå i dit hjem og bliver tilrettelagt individuelt.

Kontakt

Demenskoordinator i Nord (Haverne og Lindehøj) Laura Jacobsen 2145 0201
Demenskoordinator i Syd (Musik og Centrum) Mette Bitsch Sørensen 2119 3377
Faglig demenskoordinator Stine E. Schiermer 2459 2995

Bålhygge på Kildegården

Hvis du eller din pårørende har lyst til naturoplevelser og at møde andre med demens inde på livet, kan du/I deltage i Bålhygge på Kildegården. Vi hygger os med et bål, kaffe og kage og forskellige aktiviteter efter ønske som f.eks. sang, bålmad, gåture i området og historiefortælling.

Vi mødes kl. 14-16 følgende datoer:

2026: 15/4, 20/5, 17/6, 19/8 og 16/9.

Tilmeld jer gerne vores mailliste på demens@herlev.dk. Arrangementet afholdes i bålhytten ved Naturcenter Kildegården, Klausdalsbrovej 396, 2730 Herlev. Vær opmærksom på, at der er let ujævnt terræn ned til bålhytten.

Tilmelding ikke en forudsætning for deltagelse, men ring/SMS gerne til demenskoordinator Mette Bitsch Sørensen på 21 19 33 77 eller mail demens@herlev.dk af hensyn til forplejning.

Netværkscafé

Har du eller din pårørende lyst til at mødes med andre i samme situation, tilbyder vi fællesskab og netværksdannelse i Netværkscaféen.

Find datoer, tidspunkter, program og eventuel tilmelding i 2026

Netværkscaféen afholdes på Frivilligcenter og Selvhjælp Herlev, Herlev Hovedgade 172, 2730 Herlev (indkørsel fra J.E. Pitznersvej). Ældre Sagen Herlev sponserer kaffe/te og kage.

Candlelight Dinner

Har du og din pårørende lyst til en hyggelig middag i stearinlysets skær, så skaber frivillige værter rum for en festlig middag i trygge rammer med mulighed for socialt samvær. De 4 årlige arrangementer kræver tilmelding. Pris for deltagelse varierer. Ring på tlf. 61 51 54 05 ved spørgsmål.

Se dato, indhold, pris og tilmelding

Udflugter

Hvis du og din pårørende har lyst til at opleve noget nyt, så arrangerer Frivilligcenter og Selvhjælp Herlev årligt 1 - 3 udflugter, hvor frivillige er med til at skabe tryghed på turen.

Se indhold, datoer og tilmelding

Temaaftener

Der afholdes to temaaftener årligt med forskellige emner om demens.

Se indhold, datoer og tilmelding

Fysisk træning og kognitiv stimulationsterapi – hjernetræning på en sjov måde

Tilbuddet er for mennesker med demens i let til moderat grad, som - eventuelt med støtte fra en pårørende - har lyst til at forsøge at forhale udviklingen af sygdommen og arbejde med trivsel, sprog, kommunikation og evne til sociale interaktioner. Tilbuddet foregår i en lille gruppe, hvor vi har fokus på træning af hjernens funktioner (kognitiv stimulationsterapi) og fysisk træning. Vi lægger stor vægt på at få et hyggeligt socialt samvær, og at kurset bliver spændende og sjovt.

For at deltage skal man:

  • have en demenssygdom i let til moderat grad.
  • have lyst til at deltage
  • kunne være sammen med andre i en gruppe (op til 8 deltagere og 2 kursusledere).
  • prioritere at komme til alle kursusgangene.
  • have et godt helbred, så du kan klare fysisk træning.
  • være i stand til at bruge en kondicykel, gåbånd eller romaskine.
  • prioritere at deltage i hele kurset.

Praktiske oplysninger

Grundkurset varer i alt 16 uger med to mødegange om ugen (mandage og onsdage).
Der gennemføres en starttest og en sluttest.

  • De første 9 uger: kl. 12.00–13.00

  • De sidste 7 uger: kl. 12.00–14.30

Kurset afholdes på Aktivitetscenteret, Sennepshaven 2, 2730 Herlev. Der kan søges om kørsel ved behov.

Efter grundkurset kan man blive tilbudt at fortsætte på et vedligeholdende kursus, hvis kursusvejlederne vurderer, at betingelserne fortsat er opfyldt. Det vedligeholdende kursus foregår én gang om ugen om torsdagen og varer 2 timer.

Tilbuddet er visiteret. Der afholdes to hovedforløb om året med opstart i januar og september.

Kontakt (borger og pårørende er velkomne):

Demenskoordinator Laura Jacobsen, tlf. 21 45 02 01
Demenskoordinator Mette Bitsch Sørensen, tlf. 21 19 33 77
Faglig demenskoordinator Stine E. Schiermer, tlf. 24 59 29 95

Fysisk træning – Gå til fodbold i B1973 (FC Demens)

B1973 i Herlev tilbyder i samarbejde med DBU Sjælland og Herlev Kommune fodboldtræning på holdet FC Demens.

Træningen har fokus på bevægelse, fællesskab og glæde. Man kan deltage, uanset om man tidligere har spillet fodbold eller aldrig har prøvet det før. Der tages individuelle hensyn, og der lægges vægt på trivsel, tryghed og socialt samvær – både under og efter træningen.

FC Demens træner sammen med holdene FC Prostata og Fodbold for hjertet.

Tid: Tirsdage kl. 15.00–16.15
Sted: Klubhus og udendørs baner, Elverhøjen 64, 2730 Herlev
Man er meget velkommen til at deltage i en prøvetræning og få en uforpligtende snak.

Kontakt

Jan Mogensen, tlf. 20 32 52 01
Faglig demenskoordinator Stine Elisabeth Schiermer, tlf. 24 59 29 95

Aktivitets- og samværstilbud på Aktivitetscenteret

Mennesker med demens kan tilbydes aktiviteter, socialt samvær og træning med henblik på at vedligeholde kognitive (mentale), sociale og fysiske funktioner.

Alle aktivitetstilbud er visiterede, og der kan forekomme ventetid.

Der er ikke mulighed for liggende hygiejne, og man skal som minimum kunne stå op i forbindelse med toiletbesøg.

Der kan søges om kørsel i forbindelse med tilbuddene.

Der betales et månedligt abonnement, som dækker kørsel og almindelige aktiviteter.
I Birkely/Lærken betales der desuden en fast pris for forplejning pr. dag. Der kan være egenbetaling for særlige aktiviteter.

Der tilbydes to forskellige typer af tilbud afhængigt af borgerens ressourcer.

Aktivitetsgruppen

Man kan søge en plads i aktivitetsgruppen, hvis man har lyst og evne til at deltage i aktiviteter sammen med andre og:

  • har en demenssygdom i let til moderat grad
  • kan rumme at være sammen med mange mennesker
  • kan orientere sig på egen hånd
  • kan deltage overvejende selvstændigt i aktiviteterne
  • Der kan deltages 1–3 gange om ugen.

Kontakt ved ønske om visitation

Demenskoordinator Laura Jacobsen, tlf. 21 45 02 01
Demenskoordinator Mette Bitsch Sørensen, tlf. 21 19 33 77

eller

Aktivitetscenterets kontor
Sennepshaven 2, 2730 Herlev
Åbningstid: mandag–fredag kl. 9.00–12.00
Tlf. 44 52 62 02
E-mail: Aktivitetscentret@herlev.dk

Demens Dagcenter Birkely

Man kan søge en plads i Demens Dagcenter Birkely, hvis man kan deltage i aktiviteter med støtte og struktur fra personalet, og hvis man:

  • har en demenssygdom i moderat til svær grad
  • trives bedst med få mennesker i kendte rammer
  • eller ønsker at aflaste en samboende pårørende

Se særskilt pjece om aktivitetstilbuddet Demens Dagcenter Birkely.

Kontakt ved ønske om visitation:

Demenskoordinator Laura Jacobsen, tlf. 21 45 02 01
Demenskoordinator Mette Bitsch Sørensen, tlf. 21 19 33 77

Pårørendekursus

2 gange årligt tilbyder vi et kursus for pårørende til mennesker med demens. Kurset består af 6 kursusgange, hvor emnerne bl.a. omhandler demenssygdomme, jura (fuldmagter, samtykke, værgemål mm. - undervisning ved jurist), kommunikation, tilbud i kommunen og livet som pårørende. Kurset vil bestå af en blanding af oplæg, øvelsesark, videosekvenser og gruppeøvelser.

Kurset afholdes på Aktivitetscenteret, Sennepshaven 2, 2730 Herlev onsdage kl. 16.30-19.30. Der vil blive serveret kaffe/te, vand og en sandwich.

Forår 2026: 25/2, 11/3, 25/3, 8/4, 22/4, 6/5.

Tilmelding senest 30/1.

Efterår 2026: 9/9, 23/9, 7/10, 21/10, 4/11, 18/11.

Tilmelding senest 17/7.

For at kunne deltage skal du:

  • være pårørende til et menneske med en demensdiagnose, som er hjemmeboende og bor i Herlev Kommune
  • som udgangspunkt kunne deltage i alle 6 moduler.

Flere pårørende til det samme menneske med demens er velkomne til at deltage i samme kursusforløb.

Tilmelding til en af nedenstående:

Faglig demenskoordinator Stine Elisabeth Schiermer 2459 2995
Demenskoordinator Laura Jacobsen 2145 0201
Demenskoordinator Mette Bitsch Sørensen 2119 3377

Du kan også skrive en mail med dine kontaktoplysninger, hvem du er pårørende til, og at du kan deltage alle gange på: demens@herlev.dk. Når du har modtaget en svarmail fra os (eller telefonisk opkald i fald du ikke har mail), er du optaget på kurset og hører ikke yderligere før opstart.

Pårørendegruppe

Er du pårørende til et menneske med en demenssygdom, kan vi tilbyde dig at deltage i en pårørendegruppe. En demenssygdom forandrer livet og hverdagen for den, der har fået demenssyg-dommen, men i høj grad også for dig, som er pårørende.

Mange pårørende oplever, at det kan være givende at møde andre i samme situation og udveksle tanker, idéer og erfaringer med at være pårørende, og det kan give inspiration til at tackle hverdagen som pårørende.

Pårørendegruppen bliver faciliteret af en faglig demenskoordinator, som kan give korte faglige oplæg, når gruppen mødes, hvis det ønskes. Gruppen er selv med til at vælge, hvad oplæggene skal handle om.

Forløbet strækker sig over ca. 8 gange á 2 timers varighed hver gang, og vi tilbyder to forløb årligt (oprettes ved minimum 5 deltagere). Vi mødes på Sennepshaven 2, 2730 Herlev kl. 15 – 17 (eller kl. 13 – 15, hvis gruppen har mulighed for dette).

Forår 2026 (torsdage): 8/1, 22/1, 5/2, 19/2, 12/3, 26/3, 9/4, 23/4.

Tilmeldingsfrist d. 21/11-25

Efterår 2026 (tirsdage): 25/8, 8/9, 29/9, 13/10, 27/10, 17/11, 1/12, 15/12.

Tilmeldingsfrist 10/7-26.

Hvis du gerne vil deltage, kan du tilmelde dig hos:

Faglig demenskoordinator Stine Elisabeth Schiermer 2459 2995

Demenskoordinator Laura Jacobsen 2145 0201

Demenskoordinator Mette Bitsch Sørensen 2119 3377

På mail demens@herlev.dk

Du vil blive kontaktet af gruppelederen inden opstart for at afklare, om pårørendegruppen er et godt match til dig.

Åben pårørendegruppe

Hvis du ikke har mulighed for eller lyst til at deltage i et samlet forløb med en pårørendegruppe men i nogle tilfælde stadig ønsker sparring fra andre pårørende til mennesker med demens, tilbyder vi deltagelse i åben pårørendegruppe.

Den åbne pårørendegruppe faciliteres af faglig demenskoordinator Stine Elisabeth Schiermer. Den finder sted på Sennepshaven 2, 2730 Herlev kl. 16-18 9 gange (primært mandage) i løbet af året:

19/1, 16/2, 23/3, 13/4, 26/5 (tirsdag), 22/6, 28/9, 19/10 og 23/11.

Det kræver ikke tilmelding at deltage, og du kan vælge at deltage på en eller flere eftermiddage efter behov. Du skal kunne deltage i hele tidsrummet (kl. 16–18). Hvis ingen deltagere er ankommet senest 16.15, lukkes tilbuddet den pågældende dag.

Pårørendegruppe for unge (15-30 år)

Er du ung og har en forælder med demens? Kom i samtalegruppe hos Alzheimerforeningen.

Når en forælder får demens, kan det som ung voksen være svært at finde nogen, der forstår, hvordan det føles. Mange oplever at stå alene med bekymringer, ansvar og spørgsmål, samtidig med at hverdagen med studie, arbejde og venner fortsætter. Grupperne er et trygt og fortroligt rum, hvor du kan møde andre i samme situation, som ved, hvordan det er, når sygdommen forandrer både hverdagen og relationerne. Her er der plads til at dele tanker, frustrationer og håb, men også til at grine og finde et fællesskab midt i det svære. Du kan vælge mellem pårørendegrupper i København og Rødovre og et online forløb. Det er gratis at deltage, og du bestemmer selv, hvor meget du vil dele. Grupperne ledes af uddannede frivillige, der skaber trygge og fortrolige rammer.

Læs mere og tilmeld dig her

Aflastningsophold

Hvis du som samboende pårørende til et menneske med demens har brug for aflastning, så kan din pårørende komme på et aflastningsophold, så du får mulighed for at yde omsorg for dig selv.

Ved ønske om brug af aflastningsophold kontakt:

Demenskoordinator Laura Jacobsen 2145 0201

Demenskoordinator Mette Bitsch Sørensen 2119 3377

Faglig demenskoordinator Stine E. Schiermer 2459 2995

Selv om du bliver ramt af en demenssygdom, har du selvbestemmelsesret i behold. Det er dog vigtigt, at man så tidligt som muligt sammen med ens pårørende tager stilling til en række emner, herunder økonomi, fuldmagter og værgemål, testamenter, kørekort og boligforhold.

Økonomi

Økonomien bør gennemgås for at sikre:

  • Fast betaling af regninger.
  • Pension og boligstøtte.
  • Forsikringer og skøder.

Det anbefales at oprette en bankfuldmagt, da de fleste banker kun godkender deres egne fuldmagter.

Fuldmagter og værgemål

Der findes forskellige former for fuldmagter og værgemål, som kan benyttes.

Fremtidsfuldmagt

En fremtidsfuldmagt er en fuldmagt, som kan sættes i kraft en gang i fremtiden, hvis du bliver syg eller svækket og mister evnen til selv at tage vare på dine økonomiske eller personlige forhold. Du vælger selv, hvad en fremtidsfuldmagt skal indeholde, og hvem der eventuelt skal repræsentere dig. 

Læs mere om fremtidsfuldmagt på borger.dk

Læs mere om fremtidsfuldmagt på Familieretshusets hjemmeside

Andre fuldmagter inkl. bankfuldmagt

Alle fuldmagter (undtagen fremtidsfuldmagten) er kun gyldige, så længe den person, der har givet fuldmagten, er i stand til at trække fuldmagten tilbage.

Hvis du stadig er habil (i stand til at forstå konsekvenserne af dit valg), bør du få lavet en bankfuldmagt til en nær pårørende. Hver bank har deres egen type fuldmagt, så du/din pårørende skal tage kontakt til din bank mhp., hvordan du får lavet en gyldig bankfuldmagt.

Vær opmærksom på, at ikke alle myndigheder godkender en generalfuldmagt.

Rådfør dig eventuelt med en advokat, inden du vælger den rigtige løsning.

Attest til nær pårørende

Hvis du på grund af din demenssygdom ikke længere er i stand til at handle på egne vegne i økonomiske og personlige forhold, og der ikke er en aktiveret fremtidsfuldmagt eller et værgemål omhandlende samme forhold, kan en af dine nære pårørende søge om en Attest til nær pårørende i Familieretshuset. Denne attest giver mulighed for at hjælpe med en række økonomiske og personlige forhold. Den er ikke så omfattende som et værgemål, men den kan f.eks. bruges i forbindelse med en flytning i plejebolig. Du er via denne attest ikke underlagt værgemål, og du bestemmer selv i alle forhold, hvis der opstår uenighed mellem dig og den nære pårørende, som har fået tilkendt attesten.

Læs mere hos familieretshuset

MitID og digitale fuldmagter

MitID er strengt personligt og må ikke deles med andre, dvs. at andre ikke må kende din kode.

Læs mere om MitID

Hvis du har brug for hjælp til kontakten med det offentlige, kan du give en person lov til at hjælpe dig via digitale fuldmagter. De kan så bruge deres eget MitID for at hjælpe dig. Du skal være habil (i stand til at forstå konsekvenserne af dine valg) for at kunne give digital fuldmagt til en anden. Den enkelte fuldmagt i Digital Fuldmagt-selvbetjeningen er oftest afgrænset til at give adgang til at hjælpe med én ting på ét område.

Læs mere om digitale fuldmagter

Værgemål

Hvis du på grund af din demenssygdom ikke længere er i stand til at handle på egne vegne i økonomiske og personlige forhold, og der ikke foreligger en fremtidsfuldmagt/attest til nær pårørende, kan du eller andre søge om et værgemål til dig. Det er Familieretshuset, der iværksætter et værgemål og beskikker en værge.

Læs mere om værgemål på borger.dk

Læs mere om værgemål på Familieretshusets hjemmeside

Behandlingstestamente

Et behandlingstestamente giver dig mulighed for på forhånd at beslutte, at du ikke vil have livsforlængende behandling og genoplivning, hvis du en dag skulle være ude af stand til at give udtryk for dine ønsker.

Læs mere om behandlingstestamente

Fravalg af forsøg på genoplivning ved hjertestop

Hvis du er over 60 år og stadig habil (i stand til at forstå konsekvenserne af dine valg), kan du fravælge at blive genoplivet ved at registrere dig i et register.

Læs mere om registeringen på borger.dk

Plejetestamente 

Hvis du har fået en demenssygdom og har ønsker til din pleje senere i forløbet, kan du oprette et plejetestamente.

Plejetestamentet skal vejlede plejepersonale og de pårørende i, hvordan du ønsker din pleje. Kommunen skal så vidt muligt respektere de ønsker, du har givet udtryk for i plejetestamentet. Plejetestamentet er vejledende, og kommunen har ikke pligt til at følge alle dine ønsker.

Læs mere om plejetestamente 

Livshistorien

Livshistorien er fortællingen om dit liv og betydningsfulde begivenheder i dit liv. Livshistorien kan være med til at støtte dig i at bevare din identitet og kan bruges som en guide til plejepersonalet, der eventuelt senere skal hjælpe dig. Det kan derfor være en god idé at skrive din livsfortælling ned sammen med dine pårørende.

Udfyld dit livshistorieskema

Kørekort

Du bør på et tidligt tidspunkt forholde dig til og forberede dig på, at din evne til at køre bil på et tidspunkt forsvinder. Du og dine pårørende bør derfor aftale, hvem der eventuelt skal tage samtalen med dig om at stoppe med at køre bil, når det bliver aktuelt.

Læs mere om kørekort i forbindelse med demens

Mere inspiration til livet med demens

I pjecen finder du yderligere inspiration og viden om livet med demens. Her er links og telefonnumre bl.a. til mere viden om demens, rådgivningstelefoner, besøgsvenner, pårørendekort og forskellig hjælp i Herlev Kommune (digital vejleder, ældrevejleder, borgerrådgiver og Den åbne dør).

Læs pjecen - Få inspiration til mere viden om livet med demens i Herlev Kommune

Omsorgsorlov (5 dage) og plejeorlov

Omsorgsorlov: Lønmodtagere er berettiget til at støtte deres nære pårørende (forældre, børn, ægtefæller/partner eller person, du deler husstand med) med alvorlig sygdom i op til 5 enkeltvise eller sammenhængende dage om året. Medmindre arbejdspladsen har særlige regler, er orloven uden løn, og du kan ikke få dagpenge disse dage. Omsorgsorloven omhandler ret til frihed, hvis den pårørende er alvorligt syg og har et væsentligt behov for omsorg eller støtte de pågældende dage. Det kan dreje sig om ledsagelse til udredning og behandling på hospital (f.eks. demensudredning), besøg af demenskoordinationen, ledsagelse til praktiserende læge/speciallæge og lignende. Arbejdspladsen kan bede om dokumentation, som man selv skal betale for. Man skal have været ansat på arbejdspladsen i 6 måneder for at være berettiget til omsorgsorloven.

Læs mere om omsorgsorlov

Plejeorlov til pasning af nærtstående med alvorlig sygdom: Hvis du som pårørende er tilknyttet arbejdsmarkedet, kan du i nogle tilfælde blive ansat i 6 måneder af kommunen til at varetage pasningen af en nærtstående. Forskellige kriterier skal være opfyldt, for at kommunen bevilliger orloven. Hvis kommunen giver omsorgsorlov, har du ret til at få orlov fra dit vanlige arbejde. Orloven kan deles af flere personer. Kontakt visitationen for at høre nærmere om kriterier og løn under orlov.

Læs mere om plejeorlov

Plejeorlov til pasning af døende: Du kan søge om plejevederlag, hvis du passer en nærtstående, som er døende og som ønsker at dø i eget hjem. Lægen skal have fastslået, at behandling er udsigtsløs, og at der er tale om en terminal patient. Plejevederlaget udgør ca. 1,5 gange af det sygedagpengebeløb, du ville have ret til i tilfælde af egen sygdom – dog maximalt ca. 7.000 kr. pr. uge. Der er ingen specifik tidsgrænse for ydelsen. Du har ret til orlov fra dit arbejde, hvis du modtager plejevederlag. Kontakt visitationen for yderligere oplysninger.

Læs mere om plejeorlov til pasning af dørende

Når livet slutter

På borger.dk kan du ved at svare på nogle enkelte spørgsmål digitalt få en guide til, når livet slutter. Guiden indeholder gode råd til afsked, ejendele, bankkonti, digital post, bobehandling, økonomi, andre praktiske opgaver og sorg.

Læs mere om gode råd til når livet slutter

Demens er betegnelsen for en række tilstande, hvor de mentale funktioner og den praktiske funktionsevne i hverdagen bliver svækket på grund af sygdom. Demens skyldes sygdom i hjernen, og over 200 forskellige sygdomme kan medføre demens.

Tegn på demens

Tegn på demens kan være:

  • Glemsomhed, især med at huske nylige begivenheder og aftaler.
  • Besvær med at udføre velkendte opgaver, f.eks. madlavning, overskue pengesager og betjene telefon.
  • Problemer med at finde de rigtige ord.
  • Forvirring vedrørende tid og sted.
  • Besvær med at finde rundt i ellers velkendte omgivelser.
  • Svigtende dømmekraft.
  • Problemer med at tænke abstrakt.
  • Vanskeligheder med at finde ting.
  • Forandringer i humør og adfærd.
  • Ændringer i personlighed.
  • Mangel på initiativ.
  • Problemer med at fastholde opmærksomheden i en samtale.
  • Tendens til at miste overblikket.

Læs mere om de 10 advarselstegn på demens

Undersøgelse og behandling for demens

Hvis du har mistanke om demenssygdom hos dig selv eller en pårørende, er det vigtigt at aftale en tid hos den praktiserende læge til undersøgelse. Lægen kan hjælpe med at afklare, om der er tale om en demenssygdom, eller om der er andre årsager til den mentale svækkelse. Det er vigtigt at blive undersøgt så tidligt som muligt, da nogle demenssygdomme kan behandles, så sygdommens symptomer formindskes eller forhales.

Kontakt Demenskoordinatoren

Demensvejleder i Nord (Haverne og Lindehøj)
Laura Jacobsen
21 45 02 01

Demensvejleder i Syd (Musik og Centrum)
Mette Bitsch Sørensen
21 19 33 77 

Faglig demenskoordinator (pårørendetilbud, foredrag, undervisning, udvikling og eksternt samarbejde)
Stine Elisabeth Schiermer 
24 59 29 95

Fælles mail
demens@herlev.dk

Telefontider
Hverdage 9.00-14.00

Læg venligst en besked, hvis telefonen ikke besvares.