Tips til jobsøgning

I Jobcenter Herlev har vi mange års erfaring med at rådgive jobsøgende i processen med at finde et nyt job. Når du kommer hos os, vil du ofte få et godt råd med på vejen. Her kan du læse flere af vores bedste råd.

15 råd til jobsøgning fra Jobcenter Herlevs jobkonsulenter:

  1. Vid hvad du er god til og fortæl det
  2. Vær bevidst om kropssprog og udstråling (inklusiv tøjvalg og hygiejne)
  3. Hav altid en kort præsentation af dig selv klar
  4. Vær dig selv og tro på dig selv
  5. Brug netværk til at få viden om arbejdsmarked, brancher, dine kompetencer og sparring på ansøgningsprocessen
  6. Strukturer din proces: hvad søger du? Hvordan vil du få det?
  7. Skemalæg din uge og husk aktiviteter, der gør dig glad, f.eks. at være sammen med dine børn, motion og filmoplevelser
  8. Husk altid at have et opdateret CV på jobnet.dk, LinkedIn og andre jobsøgningsdatabaser – så bliver du synlig for potentielle arbejdsgivere, og vi kan finde dig, når vi hjælper virksomheder med at rekruttere nye medarbejdere
  9. Fortæl hvorfor du er svaret på virksomhedens behov – hvordan kan du løse deres opgaver?
  10. Svar på spørgsmålet: hvorfor vil du have jobbet? Og forbered svar på andre mulige spørgsmål – det er vigtigt, at du viser din motivation for jobbet/virksomheden
  11. Husk: en samtale er en forhandling, og du kan også stille krav
  12. Lav ekstra grundig research på få udvalgte virksomheder og målret jobsøgning hertil
  13. Hav fokus på små mål, så du løbende får succesoplevelser
  14. Lær af afslag
  15. Få ny inspiration og erfaring i virksomhedspraktik og/eller løntilskud eller nye kompetencer gennem uddannelse
Kontakt

Jobcenter

Herlev Bygade 90
2730 Herlev
Tlf. 44 52 86 00

Send Digital Post

 
Åbningstider
Mandag 9-14
Tirsdag 9-14
Onsdag 9-14
Torsdag 13-17
Fredag 9-14