Borgerforslag

Som borger i Herlev Kommune kan du stille forslag, som du gerne vil have, at kommunalbestyrelsen drøfter.

Forslaget skal omhandle kommunens anliggender og have relevans for de opgaver, som kommunen løser. Såfremt kommunalbestyrelsen allerede har behandlet og truffet beslutning om forslaget i indeværende kommunalbestyrelsesperiode, er det ikke muligt at få forslaget behandlet igen.

Et forslag skal have opbakning fra 300 andre herlevborgere, før det kan behandles på kommunalbestyrelsens dagsorden. 

Hvordan opretter jeg et borgerforslag?

For at oprette et forslag skal du være over 18 år og bo i Herlev Kommune. Når du stiller et forslag, skal du oplyse dit navn, din adresse og din e-mail.

Dit forslag vil fremgå her på siden sammen med dit navn og din adresse.

Såfremt dit borgerforslag opnår 300 stemmer fra Herlevborgere inden for 12 måneder, fremsætter borgmesteren forslaget i den form, som det er fremstillet af forslagsstilleren. Du vil i dette tilfælde få en mail om, hvornår forslaget behandles. 

Opret borgerforslag

Hvordan stemmer jeg på et forslag?

Hvis du ønsker at støtte et forslag, som en anden borger i kommunen har stillet, har du mulighed for at stemme på det.

  • Du skal være borger i Herlev Kommune for at stemme på et forslag og være over 18 år. 
  • Når du stemmer, skal du oplyse navn, adresse og e-mail. Oplysningerne vil ikke være synlige på kommunens hjemmeside. 
  • Der foretages løbende kontrol af, at dem, som stemmer på et forslag, er herlevborgere.
  • Du kan stemme én gang på hvert forslag.
  • Får et forslag opbakning af 300 andre borgere i Herlev Kommune, vil forslaget blive behandlet på et kommunalbestyrelsens månedlige møder.

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan anvende en computer?

Har du ikke mulighed for at oprette et forslag eller afgive din stemme her på hjemmesiden, kan du henvende dig til Borgerservice på Herlev Rådhus. 
Du kan også indsamle fysiske underskrifter til dit forslag. De borgere, som støtter forslaget skal angive navn, adresse og underskrift, og det skal være tydeligt, hvilket forslag de støtter. Underskrifterne afleveres ligeledes til Borgerservice på Herlev Rådhus. 

Sådan behandles dine personoplysninger

Når du opretter et forslag, eller stemmer på et forslag, registrerer Herlev Kommune dit navn, adresse og e-mail. Formålet med at behandle oplysningerne er at kunne sikre, at betingelserne og proceduren for ordningen overholdes. Oplysningerne bliver gemt i fem år.

Læs mere om behandling af personoplysninger

Aktuelle borgerforslag

Forslag: Etablering af en Allé af Japanske kirsebærtræer som et minde om Louise Borglit.

Forslagsstillers navn og adresse: Freddy Hjortespring Christensen, Hyldestubben 20, 2730 Herlev

Status: Borgerforslaget har pr. den 30. januar 2024 modtaget over 300 underskrifter - i alt  321 gyldige underskrifteDa borgerforslaget således har opnået over 300 underskrifter indenfor 12 måneder fra oprettelse på herlev.dk skal kommunalbestyrelsen med borgmesteren som forslagsstiller tage stilling til, om borgerforslaget skal behandles politisk. Det skete på kommunalbestyrelsesmødet 13. marts 2024.

Kommunalbestyrelsen besluttede at oversende forslaget til forvaltningen med henblik på udarbejdelse af forslag med inddragelse af og i forståelse med Louise Borglits familie. Forslaget behandles politisk i Økonomi- og Planlægningsudvalget og herefter kommunalbestyrelsen.

 OBS! Det er ikke længere muligt at stemme på dette borgerforslag, da det er ved at blive behandlet politisk.

 

Forslag: Forslagsstilleren foreslår, at der bliver indført parkeringsforbud langs vejene i Hjortegården. Der er etableret nye parkeringspladser i boligselskabet, men der bliver fortsat parkeret langs vejene, hvilket er til gene for fodgængere, cyklister og andre trafikanter.

Forslagsstillers navn og adresse: Lasse Lundberg, Malurthaven 96, 2730 Herlev

Stem på borgerforslaget: Parkeringsforbud langs vejene i Hjortegården