Digitale kort
I kortløsningen 'Herlevkortet' kan du klikke temaer af og på, zoome ind og ud, flytte kortet, tegne og måle i kortet og printe til pdf. Temaerne opdateres løbende, når der er ændringer.
Bemærk dog, at alle kort og mål er vejledende. Fx. er matrikelkortet ikke et juridisk gyldigt kort og kan ikke benyttes til nøjagtig fastlæggelse af skel. Kontakt eventuelt en landinspektør.
Herlevkortet indeholder alle data.
Herlevkortet, frie grunddata og temakort
Herlevkortet
Her kan du:
- Finde informationer om din ejendom, finde lokalplaner, beliggenhed af skoler, dagtilbud, grundejerforeninger osv.
- Søge på adresser, en hel vej, se din matrikel og følge link til BBR og ejendomsvurderingen.
- Oplever du at kortet er rødt, skal du skifte baggrundskort til den lokale udgave af luftfoto.
Klik her for at se Herlevkortet
Digitale kort - gratis download
Der findes en lang række kort og geodata, som er udviklet til brug i ex. den offentlige administration på tværs af sektorer. Disse kort og geodata kaldes de geografiske grunddata.
Regeringen og KL indgik i 2013 en aftale om, at grunddata skal være frit tilgængelige for alle, både professionelle brugere og private borgere.
De digitale kort og geodata udarbejdes og ajourføres af forskellige aktører, herunder kommunerne.
Du har derfor mulighed for at downloade digitale kort som ex. topografiske kort, højdemodeller, matrikelkort, luftfotos, historiske kort og meget mere.
Data kan downloades her: https://download.kortforsyningen.dk/
Se de planer der gælder for din grund
Her kan du finde oplysninger om din ejendom, såsom gældende lokalplan, grundejerforening mv.
Indtast din adresse i søgefeltet eller klik i kortet for at se gældende Lokalplan.
Info-boks indeholder link til Plandokument.
Se skoler og skoledistrikter
Her får du en oversigt over skoler og skoledistrikter.
Du kan indtaste din adresse og se nærmeste skole.
Klik i kort for info om skole og få link til skolens hjemmeside
Læs mere om folkeskoler i Herlev kommune her
Se ledige nyttehaver
Her kan du se Herlev kommunes nyttehaver og status på udlejning af haverne
Zoom ind i kortet og få et overblik
Se kommunale- og private fællesveje
Her kan du se en oversigt over kommunale- og private fællesveje, du kan søge på din adresse og se din vejs status
Ledningsoplysninger
Her kan du finde oplysninger om kloak-, vand- og fjernvarmeledninger. Bemærk, at Herlev Kommune ikke har oplysninger om placeringen af ledninger på privat grund. Da vand- og spildevandsforsyningen er blevet privatiseret og nu er en del af HOFOR, vedligeholder Herlev Kommune ikke længere disse oplysninger.
Historiske luftfotos 1945 - 2017
Du kan se gamle digitaliserede luftfotos af Herlev Kommune, fra 1945 og frem til i dag, der er dog enkelte huller i årgangene.
Se luftfotos: Kort med digitale luftfotos