I forbindelse med bygge- og anlægsaktiviteter benyttes ofte maskiner som medfører en betydelig støj- og støvgene. For at begrænse generne for omkringboende naboer skal bygherre og entreprenører overholde Herlev Kommunes Forskrift for miljøhensyn ved bygge- og anlægsaktiviteter.
Forskriften indeholder retningslinjer for arbejdstider, støj, vibrationer og støv. Forskriften er delt op i egentlige bestemmelser, som skal overholdes og en vejledningstekst.
En række midlertidige aktiviteter skal stadig anmeldes til kommunen på et særligt skema. Der drejer sig f.eks. om:
- Asfaltanlæg
- Anlæg for behandling af forurenet jord
- Overfladebehandling af større stålkonstruktioner
- Spildevands- og slambehandlingsanlæg, herunder kalkstabiliseringsanlæg
- Nedknusningsanlæg for bygge- og anlægsmaterialer
Anmeldelsen skal ske i en mail til Natur- og Miljøteamet, og skal indeholde en beskrivelse af arbejdet.
Spørgsmål om midlertidige aktiviteter kan også rettes til teamet.