Autobranchen

Vil du starte autoværksted, autolakering, autovaskehal eller dækcenter i Herlev Kommune?

Inden et autoværksted, autolakering, autovaskehal eller dækcenter etableres, skal det anmeldes til Herlev Kommune, Center for Teknik og Miljø.

Anmeld autoværksted o. lign.

Du er velkommen til at ringe og tale med os inden du etablere dit autoværksted eller du udvider et eksisterende autoværksted på en måde, der indebærer forøget forurening.

Spildevand kan opdeles i processpildevand, sanitært spildevand og regnafstrømning.

Virksomheder, der udleder processpildevand, skal have en tilslutningstilladelse til offentlig kloak. Det kan f.eks. være spildevand, der ledes gennem en olieudskiller eller fedtudskiller.  Du kan kontakte Center for Teknik og Miljø, hvis du er i tvivl om, din virksomhed skal have en tilslutningstilladelse.

 Ansøg om tilslutningstilladelse via Byg & Miljø

Olieudskillere skal etableres, hvor der forekommer eller kan forekomme olieholdigt spildevand. Olieudskillere anvendes for eksempel ved:

  • Autoværksteder
  • Benzinstationer
  • Vaskehaller og -pladser
  • Pladser til påfyldning af olie og benzin
  • Maskinværksteder
  • Metalskrotpladser

I hvert enkelt tilfælde er det Center for Teknik og Miljø, der vurderer, om det er nødvendigt at etablere olieudskillere.

Kontakt

Miljøteamet

Herlev Hovedgade 110, 1. sal
2730 Herlev
44526453
miljo@herlev.dk

Åbningstider
Man-Fre 09:00 - 14:00