Aktuelle projekter i grønne områder

Mange nye træer og buske langs Hækmosen og i Træbanken

I forbindelse med Herlev Kommunes pulje for ’Grøn by og Biodiversitet’ gennemføres en række træplantningsprojekter blandt andet langs Hækmosen og i Træbanken, som udføres i efteråret 2025.

Nye træer langs Hækmosen

Her vil der frem mod årsskiftet blive plantet ca. 35 forskellige arter af træer og buske, som har flere positive fordele, både for klima, biodiversitet og miljø.

I dette projekt plantes der blandt andet nye træer efter ”ammetræ” princippet. Dvs. at der plantes mere langsomtvoksende og høje træer, som hjælpes på vej af en række hurtigvoksende ”ammetræer”, som herefter vil blive tyndet ud efter en årrække.

De langsomtvoksende og blivende træer består af arter som f.eks. tarmvridrøn, stilk-eg, ægte kastanje, valnød og bævreasp. Ammetræer består af arter som dunbirk, båndpil, hybridlærk, alm. Røn og fuglekirsebær. Derudover bliver der plantet buske som vildæble og slåen.

Udvidelse af træsamlingen i Træbanken

Træbanken er en velbesøgt destination i Smør- og Fedtmosen, som i dag rummer en mangfoldig botanisk samling af hovedsageligt hjemmehørende træer og buske. Oprindeligt bestod samlingen af 90 forskellige arter, der blev plantet med inspiration efter bogen ”Træer og Buske i Landskabet”.

Igennem årene er samlingen af træer og buske i Træbanken vokset godt til, mens der andre steder nu mangler arter, som tidligere har været en del af samlingen. Ønsket er at sikre den næste generation af hjemmehørende træer og buske i samlingen, så samlingen løbende bliver fornyet.

Projektet ønsker hertil at tilføje et par få nye arter til samlingen, samt at fremme flere levesteder til mange forskellige andre arter i området.

Herunder er en planteliste samt oversigtsplan, hvor det kan ses hvilke arter, som bliver plantet i Træbanken efteråret 2025:

 Herlev Kommune arbejder med at skabe mere biodiversitet og bedre klima ved at plante hjemmehørende træer og buske i kommunen.

Ved Stadionstien nord for Lindehøjskolen plantes 4200 skovtræer og skovbuske i foråret 2025.

De nye plantebede er nu pløjet og de bliver i de næste par uger også harvet. I april bliver skovplanterne plantet.

De nye skovplanter er små, når de plantes – under 1 m. i højden, og de skal løbende udtyndes i takt med at de gror. Skovplanterne vil først for alvor syne af noget om 6-7 år. På den tid vil deres antal også være halveret, da de vil være udtyndet flere gange. På længere sigt vil der være omkring 10-15% af de plantede skovtræer tilbage. Først når træerne er ca. 20 – 30 år gamle, begynder de at ligne store fuldkornede træer.

Opgaven er udbudt, og den vindende entreprenør skal både plante og ukrudtsbekæmpe bedene i de først 3 år.

Der plantes mange forskellige træer og buske i bedene. Herunder er en liste med de forskellige hjemmehørende træer og buske der plantes:

Acer campestre, naur

Alnus glutinosa, rødel

Crataegus laevigata – alm. Hvidtjørn

Carpinus betulus, avnbøg

Larix eurolepis, hybridlærk

Prunus spinosa – slåen

Prunus avium, fuglekirsebær

Quercus robur, stilkeg

Sambucus nigra, hyld

Pinus sylvestris, skovfyr.

Rosa rubignosa – æblerose

Rosa carolina – karolinarose

Salix caprea, seljepil

Syringa vulgaris – alm. Syren

Fotos af plantebed

Kort med de nye skov beplantninger og ny grussti, som anlægges i løbet af foråret og sommeren 2025.

Hvorfor afbrænde?

Herlev Kommune ønsker at afbrænde naturgræsarealer som et alternativt til slåning og afgræsning. Formålet med afbrænding er at fjerne vissent græs, som dækker jordoverfladen, så frø og rødder fra andre plantearter kan vokse op. Det vil fremme de blomstrende urter i området til fordel for biodiversiteten.

 Er der en risiko forbundet med afbrændingen?

 Nej. Afbrændingen gennemføres med faglig og praktisk bistand fra konsulentfirmaet Natur 360 (https://natur360.dk/). Natur 360 er et lokalt firma med kontorer på Hørkær 20. Firmaet har solid erfaring i naturpleje ved afbrænding fra opgaver med afbrænding i hele landet. Natur 360 har desuden alt det nødvendige udstyr til at styre afbrændingen uden risiko for at ilden spreder sig.

 Hvordan ser områderne ud efter afbrænding?

Umiddelbart efter afbrænding er områderne domineret af sort svedent græs og bar jord, og det ligner mest af alt en krigszone, men allerede efter et par uger, vil nye frø og plantedele spire. I løbet af sommeren vil mængden af blomster og sommerfugle være øget betragteligt i forhold til tidligere år, og mængden af græs er gået tilbage.

 Hvor er der gode erfaringer med afbrænding?

Afbrændinger i andre kommuner tæt på Herlev har medvirket til at fremme en del forskellige vilde urter og sommerfugle, herunder også mere sjældne urter og sommerfugle. Der er bl.a. med held gennemført afbrænding på Nørrevangssletten i Birkerød, Rørmosen Baunesletten, Sandet og ved vejrabatter i Furesø Kommune samt ved Høje Gladsaxe park i Gladsaxe kommune.

 Hjortespring Golfklub har også anvendt afbrænding af en del af rough-områderne i de sidste par år.

 Hvad koster det af afbrænde?

Det er relativt billigt at brænde naturgræsarealer sammenlignet med at slå græs og fjerne afklip, som er den plejemetode, som tidligere er anvendt. Udgifterne til afbrænding er afhængige af vejret. En effektiv afbrænding gennemføres bedst lige før græs og urter begynder at spire i tørt vejr uden for meget blæst. Med tørre og relativt vindstille dage i starten af marts vil det være muligt for 5-6 medarbejdere at gennemføre de planlagte afbrændinger på ’en arbejdsdag.

 Er der ulemper forbundet med afbrændingen?

Der vil være røggener fra afbrændingen, så det er ikke godt at tørre tøj tæt på områder med afbrænding. Desuden er der en brandrisiko, hvis der ikke er vand nok i nærheden af afbrændingen, eller hvis der ikke er planlagt tilstrækkeligt brede brandbælter op mod afbrændingsfelterne. Brandbælter er typisk klippet græs, som vandes forud for afbrændingen. Endelig kan afbrændingen også skabe unødvendige bekymringer, hvis der ikke er kommunikeret tilstrækkeligt tydeligt om afbrændingen.

 Hvor skal der afbrændes i Herlev i 2025

Engen i Skinderskoven

Sydvendt græsskrænt ud mod Klausdalsbrovej mellem Skinderskovvej og Gammelgårdsvej

Mellem Stationsalleen og Herlev Bygade plantes der i alt 30 nye vejtræer i perioden mellem oktober og december 2024.

De nye vejtræer er næste etape i træplantningen langs Herlev Hovedgade, og en del af den overordnede Helhedsplan for forskønnelsen af hele Herlev Hovedgade.

Vejtræerne skaber vigtige arkitektoniske elementer i bybilledet, som bidrager til oplevelsen af en grønnere kommune. Samtidig indgår vejtræerne som et vigtigt tiltag i trafikreguleringen, hvor vejens forløb tydeliggøres og indsnævres, for at understøtte en mulig hastighedssænkning fra 60 km/t til 50 km/t.

Øget fokus på bæredygtighed i anlægsfasen

For at imødekomme Herlev Kommunes klimahandleplan 2050 og dens ambitioner inden for klimatilpasning, bæredygtighed samt nedsættelse af CO2 udslip og forbrug af ressourcer, er der i anlægsfasen fokus på følgende;

• At genbruge så meget af den eksisterende jord som muligt ved træplantning.
• At benytte en større artsdiversitet, hvilket mindsker risikoen for sygdomsangreb samt forbedrer robustheden mod klimaforandringer.
• At benytte træarter som er bedre tilpasset som vejtræer og de stedspecifikke jord- og miljøforhold langs Herlev Hovedgade.
• At genbruge anlægsmaterialer så vidt det er muligt, samt mindske CO2-udslip via brug af elektrificerede køretøjer mm. 

Flere steder mellem vejtræerne sættes der flotte forårsløg, og i et område i siderabatten plantes der flere nye staudebede. Alt sammen bidrager til forskønnelsen af Herlev Hovedgade, og til oplevelsen af en grønnere kommune. 

I efteråret 2023 etableres tre nye folde i Hjortespringkilen. I foldene vil dyr gennem deres afgræsning og færden bidrage til at fremme naturoplevelser og biodiversiteten i området.

Foldene kommer til at ligge ved Fedtmosen, Smørmosen og Lindholm, og deres placeringer ses på nedenstående kort.

Forpagtningen af foldene har været udbudt, og der er indgået aftaler om dyreafgræsning. Fedtmosefolde og Smørmosefolden skal afgræsses med Galloway-kvæg fra Grantoftegård i Ballerup. Lindholdfolden skal afgræsses på skift af kvæg, heste, får og grise fra privat dyreholder med adresse på Tibbevangen.

Opsætningen af hegn og læskure er også udbudt. Denne kontrakt er vundet af PODA-hegn

I begge udbud er det tillagt stor betydning, at adgangen til foldene bliver let for alle, der ønsker at opleve naturen i området til fods. Der kommer 4-6 køer i Fedtmosefolden og ca 2 køer i Smørmosefolden. Lindholmfolden bliver kun afgræsset periodevis af køer, heste, grise og får. Når der ikke er dyr på folden ved Lindholm, vil lågerne stå åbne.

Omkring alle 3 folde er etablerede stier rundt om foldenes hegn, så der er også mulighed for at færdes i områderne uden nødvendigvis at gå ind i foldene.