Bangs Torv

Et grønt og levende byrum i hjertet af Herlev.

Bangs Torv er under forvandling til et moderne og levende byområde med ca. 300 boliger fordelt i en ny karrébebyggelse i 4-9 etager. I stueetagen skabes der liv og aktivitet med ca 2.700 m² detailhandel og erhverv, som inviterer både beboere og besøgende indenfor. 

Den eksisterende etageboligbebyggelse ved Stumpedal samt en del af erhvervsbebyggelsen i ét plan bevares og renoveres.

Midt i bebyggelsen etableres et grønt, offentligt tilgængeligt gårdrum med 55 nye træer - et område til ophold, leg og fællesskab. Gennem området løber Bangs Passage, en tryg forbindelse, der forkorter den eksisterende tunnel og skaber bedre adgang til området syd for Herlev Hovedgade til bylivet i Bymidten. Langs Herlev Hovedgade skabes et nyt fortov med cykelparkering og ny beplantning, som bidrager til et grønt og indbydende gadebillede. Samtidig etableres en venstresvingsbane, der sikrer bedre adgang og trafikafvikling mod Stumpedal.