Arkæologer på sporet af kongens jagtgård i Hjortespring

Publiceret 13-02-2024

Nu går arkæologer fra Kroppedal Museum igen i jorden på Gl. Klausdalsbrovej. Her vil de leder efter kongens jagtgård og Hjortespring Hovedgård.

Sådan så det ud, da arkæologerne Daniel Teilmann og Nikolaj Wiuff Kristensen gjorde et særligt fund, den 7. mats sidste år under prøvegravningerne. Her afdækker de det avancerede varmesystem fra middelalderen/renæssancen.

For et år siden, i det tidlige forår 2023 - gennemførte arkæologer fra Kroppedal Museum en prøvegravning af arealet forud for byggemodning. Der blev fundet en del interessante spor fra middelalderen og renæssancen, der nu skal undersøges nærmere.

Hypocaust

Det mest betydningsfulde (gen)fund var resterne en hypocaust (varmluftsovn), som delvis blev afdækket af Historisk forening for Herlev-Hjortespring i 1980. Historisk forening nåede ikke at udgrave hele hypocausten, men kunne konstatere at den var ca. 1,6 meter bred og minimum 3 meter lang.

Hypocausten var middelalderen og renæssancens mest avancerede opvarmningsmetode og associeres med højstatusbyggeri.

Ovnen var opmuret med datidens store røde teglsten (munkesten) og afsluttes med en muret bue. Under fyringen opvarmes et magasin af sten, som ligger oven på den murede bue. Den opvarmede luft stiger herefter op i overliggende rum.

Kroppedals arkæologer skal i anden omgang udgrave hypocausten i sin helhed, og forsøge at finde resterne af den bygning den har tilhørt og forhåbentlig gøre os klogere på konstruktionens alder og funktion.

Syldsten fra bygning

Under prøvegravningen fandt arkæologerne også rester af brolægning, der tolkes som syldsten fra en bygning, der engang har stået på stedet. I middelalderen og renæssancen bygges de fleste huse med en bindingsværkskonstruktion, hvor træstolperne er placeret ovenpå syldsten. Dette gjorde man for at træet ikke skulle rådne så hurtigt, som hvis det havde direkte kontakt med jorden. Det kan på nuværende tidspunkt ikke udelukkes, at der er tale om den kongelige jagtgård, som man ved lå i området (Se mere nedenfor).

Forhåbningen er at flere syldsten vil komme til syne, når museets arkæologer igen skal grave på stedet, så man kan følge bygningens forløb. Samtidig vil man forsøge at finde genstande, som kan være med til at bestemme husets funktion og alder.

Ovalt bæltespænd fra 1600-tallet.

Kulturlag

Under prøvegravning fremkom der også en del metalfund herunder et ovalt bæltespænde, rideudstyr, keramik, byggematerialer fra 1600-tallet, og en enkelt meget ældre mønt fra 1200-tallet. Det såkaldte kulturlag indeholder altså en del metalfund, og det forventes at mange flere fund vil fremkomme, da kulturlaget endnu ikke er nærmere undersøgt.

Fundenes datering kan være med til at berette om hvilke periode/r der har boet mennesker på stedet.

Billedet: Mønt fra 1200-tallet.

Tubberup - fra landsby til Hjortespring hovedgård 

Her lå Tubberup. Sjældent kan man følge en landsbys udvikling så detaljeret, som man kan med Tubberup. Dette skyldes, at langt de fleste landsbyer, som er opstået i middelalderen, i dag ligger hvor de altid har ligget.

Sjældent har man breve, jordebøger og regnskaber bevaret, som nævner navne på de mennesker, der boede i landsbyen. Og endnu mere sjældent oplever man, at kongen havde en interesse i landsbyen og jævnligt gik på jagt. På disse punkter adskiller Tubberup sig fra mange andre. Som bekendt er landsbyen revet ned for længst, og i dag hedder området Hjortespring.

Det ved vi

Hvornår Tubberup landsby er opstået vides ikke med sikkerhed, men stednavneendelsen –rup indikere, at der er tale om en udflytter landsby, fra den sene vikingetid eller tidlige middelader (800-1050 e.v.t.). Den ældste skriftlige omtale af landsbyen er fra Roskilde biskoppens jordebog ca. 1370, hvorigennem vi ved, at landsbyen bestod af seks gårde samt to gårdsæder og en øde gårdsædejord. De folk der boede i landsbyen var fæstebønder, dvs. at de lejede gården og jorden mod at betale en afgift (landegilde) til ejeren. I 1496 overtager kongen ejerskabet over landsbyen, sandsynligvis pga. af de gode jagtforhold i området.

Og I 1586 ved vi fra et brev, at kongen jævnligt besøgte Tubberup og havde en jagtgård et sted i landsbyen. Denne gård blev dog allerede revet ned år 1595. Tubberup fortsætter med at være i kongeligt ejerskab indtil 1659,

Efter svenskekrigen (1657-1660) havde statsgælden nået enorme højder, og landet var på grænsen til økonomisk ruin. Man kan forestille sig, at dette var årsagen til, at Frederik den. 3. vælger at pantsætte Tubberup, og mange andre af kronens jordbesiddelser rundt omkring i landet. Den 8. november 1659 bliver Tubberup pantsat til Københavns borgmester Peder Pedersen. Den nytiltrådte konge Christian den 5 indløser pantet i 1670, og få år senere i 1672 skøder kongen Tubberup til overjægermester Vincent Jorchim Hahn.

Hjortespring hovedgård

Efter at Hahn overtog pantet, vælger han at nedlægge Tubberup og de syv fæstegårde samt to huse, som landsbyen på det tidspunkt bestod af. I stedet oprettede han med kongens tilladelse, en adelig sædegård (hovedgård) som fik navnet Hjortespring.

Hjortespring hovedgård bestod af et stuehus i nord, staldbygninger i øst og vest samt en bygning i syd der blev brugt som magasin. Nordfor stuehuset var der en indhegnet have med frugttræer. Vest for gården lå der et ”Hollænderhus” – dvs. et mejeri. Hjortespring fortsætter som hovedgård frem til 1738, hvor bygningerne og jorden opkøbes af kongen, der i stedet anvender markerne til høavl for den Kongelige Livgarde. I 1769 opløses hovedgården endeligt og jorden inddeles i 11 jordlodder, som bortsælges på auktion. Staldbygningerne rives ned i 1770 og Hollænderhuset bliver bolig for ladefogeden som også får et større huslod ”Ladefogede Vænge” der omfatter det meste af den nuværende Gammelgård. Ladefogedehuset blev omdannet til stuehus i Gammelgård og stod frem til 1850, hvorefter man byggede den nuværende bygning.

På torsdag den 15. februar går arkæologerne efter planen i gang.