Cykling uden alder blev trådt i gang med byens bredeste smil

Publiceret 24-05-2024

Herlev Kommune er blevet en del af Cykling Uden Alder, og det blev fejret med et stort kick-off arrangement på Lille Birkholm Center.

Der var sveddråber på panden hos de frivillige og personalet på Lille Birkholm Center, da de torsdag formiddag kørte rundt med beboerne.

På passagersæderne var der brede smil, vind i håret og højt humør over at komme ud i det grønne.
 

Herlev er blevet en del af konceptet Cykling Uden Alder – hvor frivillige kører rundt med ældre borgere – og det blev fejret torsdag formiddag med et stort kick-off arrangement.

Flere end 100 fremmødte beboere og frivillige hørte først på borgmester Thomas Gyldal Petersen og Søren Steffensen fra Cykling Uden Alder, inden der var mulighed for at komme ud og prøve cyklerne af. Enten som ”pilot” eller som passager.
 

Cyklerne blev testet i stor stil af beboerne, personale, frivillige og politikerne fra kommunalbestyrelsen.
 

Interessen for at komme ud og cykle var ikke til at tage fejl af blandt beboerne, så hvis du har lyst til at blive frivillig og få motion, oplevelser og venskaber, så er der rig mulighed for at blive pilot.
 
 
Læs mere om Herlevs deltagelse i Cykling Uden Alder her: