Herlevs fælles hukommelse fyldte 50 år

Publiceret 20-12-2024

2024 var året, hvor Herlev lokalarkiv fyldte 50 år. Her holder professionelle arkivarer og frivillige styr på 600 hyldemeter materialer og mere end 70.000 foto. Her findes afgørende kilder, der kan fortælle historien om den særlige Herlevånd, understreger borgmester Thomas Gyldal Petersen.

Den afgående borgmester Thomas Gyldal Petersen og arkivets leder, historiker Darius Monfared.

Den 12. december fejrede man Herlev Kommune Lokalarkivs 50-års jubilæum. Arkivet er i sig selv en særlig historie.

Da man i 1974 i oprettede Herlev Kommunes lokalarkiv var kommunen inde i en rivende udvikling. Forstaden og velfærdssamfundet, som vi kender det i dag, var under opbygning.

Ideen og tankerne bag Herlev Kommunes Lokalarkiv var især ønsket om, at de mange tilflyttere, der var flyttet til Herlev i 1950’erne og 1960’erne, fik en viden om den by, de var flyttet til.

I grundlaget for den politiske beslutning talte man dengang om at modvirke ”rodløshed” og lokalpolitikerne ønskede at skabe en (lokalhistorisk) viden og tilknytning til byen for de mange nye tilflyttere.

Dengang boede der lidt over 25.000 borgere i Herlev. Her har vi en historisk parallel. Byen er igen i en rivende udvikling, der bygges og befolkningstallet er i vækst. Herlev har lige netop rundet 30.000 indbyggere.

70.000 fotos

Arkivets jubilæum blev fejret på Herlev Bibliotek i en stemning af julehygge. Her var mange historieinteresserede herlevborgere mødt op. Frivillige kræfter spiller en stor rolle i arkivet.

Siden 1987 har der været ansat historikere på arkivet. Historiker Darius Monfared har siden 2010 været leder af lokalarkivet og i 2019 kom historiker Karen Kræmer til.

Frivillige kræfter og professionelle arkivarer har gennem tiderne skabt Herlev Kommunes enestående arkiv. Arkivet har i dag ca. 600 hyldemeter materiale, +70.000 fotos – heraf 15.000 digitaliserede og registrerede fotos, foruden øvrige samlinger: lyd, film, kort mm.

Fra Firenze til velfærdsstatens vugge

Borgmester Thomas Gyldal Petersen deltog i jubilæet og begyndte sin tale med de helt store historiske vingesus. 500 års historie fra renæssancens Firenze til det elskede Herlev. De to vigtigste byer i den afgående borgmesters univers. Den 2. januar træder han tilbage.

Han understregede, at der i lokalarkivet er der vigtige kilder til Herlevs historie og udvikling, og ikke mindst kilder til en forståelse af den helt særlige Herlev ånd.

”Der er ingen tvivl om, at der findes en særlig Herlevånd. Den rigtig interessante historie er den der handler om, hvordan vi tænker os selv i verden på, og hvordan vi tænker samfund og fællesskab på,” sagde borgmester Thomas Gyldal Petersen og fortsatte:

”Jeg vil håbe, at den lokalhistoriske samtale i denne by vil komme til at interessere sig for det man kan kalde byens immaterielle historie. Det er nøglen til at forstå den særlige Herlevånd.”

I den afgående borgmesters perspektiv er den særlige Herlevånd forbundet med udviklingen af velfærdsstaten på lige netop dette sted.

”Når jeg sætter ord på, at lige netop Herlev er ekstremt repræsentativt som en fortælling om, hvordan velfærdsstaten har udviklet sig i den fineste form, så er det ikke fordi, jeg har læst mig til det, men fordi jeg har oplevet det. Det her sted gav en dreng som mig nogle chancer, som jeg aldrig havde fået, hvis jeg var født i et andet land i en anden tid,” sagde Thomas Gyldal Petersen.

Tidslinje

1958 – (Den nystiftede) Historisk Forening søger forgæves kommunen om at oprette et lokalarkiv (Dengang: Historisk-topografisk Selskab for Herlev Kommune)

1974 – I forlængelse Fotoudstilling af gamle Herlevbilleder på Herlev Bibliotek arrangeret af Kunst- og Aktivitetsudvalget manglede man et sted at bevare de indsamlede og udstillede billeder, hvorefter Historisk Forening sender en ansøgning til kommunalbestyrelsen om at oprette et lokalarkiv (baseret på frivillig drift). Gudrun Thurah (Socialdemokrat, kaldet KulThurah) var den politiske drivkraft bag oprettelsen af lokalarkivet.

1974 – Lokalhistorisk Arkiv oprettet på Herlev Hovedbibliotek

140 hyldemeter arkivmateriale, 184 film, 422 lydbånd, 9.000 fotos, dias og negativer.
25 frivillige bevilges et aftenskolekursus i billedregistrering.

1975 – Stort set alle frivillige falder fra og Dorotea Laybourn bevilges endnu et kursus og gøres til (frivillig) ansvarlig for arkivet.

Dorotea registrerer billeder hver mandag og onsdag i bibliotekets kælder. Onsdag aften af og til hjælp fra andre frivillige. Ole Holgersen registrerer oplysninger fra folketællinger hver onsdag kl. 19-22

1987 – Den første professionelle arkivar ansættes (på halv tid – Samme periode topper antallet af ansatte i Herlevs biblioteksvæsen med ca. 86 ansatte/ca. 60 årsværk i alt)

1991 – Arkivets registrering bliver digital (Arkibas)

1991 – Lokalarkivet flyttes fra kælderen til balkonen på bibliotekets 1. sal

2002 – Arkivets kældermagasin flyttes fra bibliotekets serverrum til et særskilt magasinrum i kælderen.

2008-2022 – Driften af lokalarkivet udliciteret til Kroppedal Museum

Biblioteket havde svært ved at fastholde arkivpersonalet. Da Darius Monfared bliver ansat i 2010, er han den 6. arkivleder på 8 år. Samarbejdet med Kroppedal Museum var en løsning på rekrutteringsproblemet.

2018 – Lokalarkivets publikumsområde flyttes fra Bibliotekets 1. sal til stueetagen. Samtidig flytter arkivets personale over på bibliotekets personalegang.

2018 – Lokalarkivets ene magasinrum udvides med et halvt kælderrum til AV-magasin

2023 – Driften af lokalarkivet hjemtages fra Kroppedal Museum til Herlev Kommune

2024 – Arkivet har i dag ca. 600 hyldemeter materiale, +70.000 fotos – heraf 15.000 digitaliserede og registrerede fotos, foruden øvrige samlinger: lyd, film, kort mm.