Billede af smittestop app

Stop smitten med smitte|stop appen

Du kan hjælpe med at bryde smittekæder ved at downloade smitte|stop appen. Når du bruger appen, har du mulighed for nemt og anonymt at give andre besked, hvis du bliver smittet med coronavirus. Du får også selv besked, hvis du har været i nærheden af andre smittede.

 

Appen smitte|stop giver dig

  • Besked, hvis du har været tæt på en person, der testes positiv for ny coronavirus. Du får besked om myndighedernes anbefalinger, så smittekæden kan stoppes.
  • Mulighed for at sende besked til andre, du har været tæt på, hvis du bliver testet positiv for ny coronavirus. Du giver besked til andre uden, at de kan se, hvem du er, hvor eller hvornår de har været tæt på dig.

Om smitte|stop

  • Det er frivilligt at hente og bruge smitte|stop.
  • Appen er sikker og beskytter din data.
  • Data om, hvem du har været i nærheden af, gemmes kun på din telefon, og ingen myndigheder har adgang til oplysningerne.
  • Appen er et digitalt supplement til myndighedernes andre tiltag, som skal hjælpe os med at passe godt på hinanden, mens samfundet genåbner.

 

Appen smitte|stop er udviklet i et samarbejde mellem blandt andet Sundheds- og Ældreministeriet, Styrelsen for Patientsikkerhed, Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.

 

Læs mere om appen og download den på www.smittestop.dk