Herlev Festuge

Deltag i Herlevs årlige byfest med et væld af oplevelser og aktiviteter fordelt over hele uge 35

Herlev Festuge er en lokal begivenhed, der finder sted hvert år i uge 35. I 2022 er det fra den 29. august - 4. september . I hverdagene er der sjove, spændende og anderledes aktiviteter rundt i hele Herlev, også på steder, hvor vi almindeligvis ikke har adgang.

Festugeaktiviteterne samles fredag og lørdag i bymidten med markedsstemning fra foreningsboderne, musik og underholdning fra scenerne og duften af mad fra mange forskellige køkkener. Forenings-, kultur- og handelslivet, uddannelsesinstitutioner og virksomheder samt mange hundrede frivillige ildsjæle går sammen om at skabe stemning, events og gode oplevelser for andre i løbet af festugen og vores ambition er, at festugen fra år til år udvikler sig og er et ”must” for Herlevs borgere. Man mødes under festugen, og mange forskellige aktører fra Herlev viser den mangfoldighed og idérigdom, som Herlev repræsenterer.

Aktiviteterne i bymidten fredag og lørdag finder primært sted på det afspærrede område på Herlev Bygade (Herlev Bygade 41 til Herlev Bygade 50), på pladsen foran Herlev Kirke, i Byparken bag ved Hjulmandens hus og på området rundt om Herlev Bibliotek samt på pladsen foran Herlev Rådhus. 

Organisationen bag Herlev Festuge består af en styregruppe hvori der sidder frivillige, erhvervsfolk og kommunalt ansatte samt en arbejds- og planlægningsgruppe der primært består af kommunalt ansatte, som alle går sammen om at skabe en festuge med oplevelser for alle. Herlev Festuge er en del af Herlev Kommune.

Se organisationsplan for Herlev Festuge

Program for Herlev Festuge 2022

 

Se programmet for Herlev Festuge 2022 - udkommer 1. august 

 

Program for Herlev Festuge 2022

Praktisk information, kort og sceneplaner - for deltagere

Find information om jeres deltagelse på Herlev Festuge 2022. 

Find sceneplaner, kort over placering m.m.
Herlev Festuge - festugesekretariat

Herlev Bygade 90
2730 Herlev
44 52 55 23 / 44 52 55 33
herlevfestuge@herlev.dk

Åbningstider
Mandag 08:00  - 15:15
Tirsdag 08:00  - 15:15
Onsdag 08:00  - 15:15
Torsdag 08:00  - 17:00
Fredag 08:00  - 14:15
Lørdag  -
Søndag  -
Herlev Festuge - her tages billeder og optages video
Herlev Festuge filmer og tager billeder af de aktiviteter der finder sted til festugen. Billederne skal vise den gode festugestemning, og bruges på Herlev Festuges Facebookside og på herlev.dk. Kontakt os på herlevfestuge@herlev.dk, hvis du ikke ønsker at optræde på billederne.