Forside | Om kommunen | Valg | Sådan optælles stemmerne

Sådan optælles stemmerne

Der skal både en grov- og en fintælling til, når stemmernes fordeling på partier og kandidater skal findes. Det endelige resultat er først klar efter fintællingen onsdag. Se fordelingen af partistemmer efter grovtællingen.

Umiddelbart efter valgstederne er lukket, går grovtællingen i gang. Her sorteres alle stemmesedler (inklusive brevstemmer) på partierne. Dermed findes fordeling af partiernes repræsentation i Herlev Kommunalbestyrelse 2018-2021.

Se listen over stemmeafgivning og fordeling af partier i kommunalbestyrelsen 2018-2021 her

Dagen efter fintælles alle partistemmer efter kandidatnavne. Her vil det vise sig, hvis der ved en fejl er smuttet en partistemme i den forkerte bunke under grovtællingen.

Når fintællingen er overstået, ved partierne, hvilke kandidater vælgerne har sat kryds ved. På den måde kan der sættes navn på de kanidater, som skal være medlem af Herlev Kommunalbestyrelse de næste fire år, når de officielt tiltræder den 1. januar 2018.

Den 6. december 2017 holdes et såkaldt konstituerende kommunalbestyrelsesmøde. Her mødes medlemmerne af den kommende kommunalbestyrelse, og der udpeges formænd for de syv politiske udvalg:

  • Økonomi- og Planlægningsudvalget
  • Teknik- og Miljøudvalget
  • Børne- og Uddannelsesudvalget
  • Familie- og Forebyggelsesudvalget
  • Kultur- og Fritidsudvalget
  • Sundheds- og Voksenudvalget
  • Arbejdsmarkedsudvalget
Sidst opdateret 21/11 2017