Kunstforeningen

Læs mere om Herlev Kommunes kunstforening

Herlev Kommune har en aktiv personalekunstforening, hvor du kan dele og udvide din interesse for kunst og tilegne dig kunstværker. Herunder kan du læse mere om kunstforeningen.
Se information om den aktuelle udstilling her.

Herlev Kommunes Personalekunstforening af 1973 arrangerer bl.a. udstillinger på rådhuset og indkøber kunst til udlodning blandt medlemmerne.Også andre tiltag er under udvikling, fx:

  • Flere udstillinger med forskellige kunstnere på samme tid
  • Mindre events i forbindelse med udstillingsåbninger
  • Atelierbesøg hos kunstnere i Herlev
  • Særfremvisninger på Gammelgaard
  • Udstillinger på andre af Herlev Kommunes institutioner
  • Videoindslag/-streaming med kunstnere
  • Rabat på kunstkøb hos udstillende kunstnere 

 

Kunst og kunstinteresse

Foreningen er for alle ansatte i Herlev Kommune, som interesserer sig for kunst - hvad enten man er nysgerrig, ekspert eller blot søger at være i et fællesskab med kunst som omdrejningspunkt.
Foreningen tilstræber at vise flere forskellige kunstarter igennem året: Billedkunst, keramik, kunsthåndværk, fotokunst, glaskunst m.m. Vi forsøger også at skabe kontakt til kunstnere, som spænder bredt i deres udtryk og intention - fra det smukke og dekorative og til det finulige og humoristiske. 
Udstillingerne er typisk blevet vist i rådhusets kantine og tilstødende arealer, men denne praksis ændres løbende. Når der er interesse for det, arrangerer foreningen udflugter til andre udstillingssteder.  

Udlodning af indkøbte værker

Som medlem er der mulighed for at 'vinde' kunstværker gennem kunstforeningen. Årligt indkøber kunstforeningen en række kunstværker - af både de udstillende kunstnere og af andre kunstnere - og disse kunstværker udloddes til medlemmerne. 
Udlodningen sker én gang om året på generalforsamlingen i begyndelsen af februar. Er du er forhindret i at deltage på generalforsamlingen, kan du give et andet medlem fuldmagt til at vælge kunst på dine vegne. Vinder du ikke, har du et ekstra lod til næste års trækning.

Få indflydelse på valget af kunst

Alle medlemmer af kunstforeningen kan få indflydelse på valg af kunstnere og kunstindkøb ved at kontakte et medlem af bestyrelsen eller sende en mail til kunstforening@herlev.dk.
Udstillingerne annonceres her på Herlev Intra samt via e-mail til medlemmerne.

Hvem kan blive medlem?

Alle, der er ansat i eller er pensioneret fra Herlev Kommune, kan være medlem. Jo flere medlemmer, jo dygtigere kunstnere kan inviteres til at udstille - og jo bedre kunst er der mulighed for at indkøbe til udlodning.
Hvis du fratræder din stilling af andre årsager end pension, kan du fortsætte dit medlemskab indtil udgangen af det regnskabsår, hvor du fratræder – og deltage i årets lodtrækning.

Facebookgruppe

Som medlem har du mulighed for at blive en del af den facebookgruppe, hvori der deles billeder og videoer af kunstnere og kommende udstillere.
 
Sådan bliver du medlem

Send en mail til foreningen

I mailen skal du angive:

  • navn
  • arbejdssted (del af organisationen)
  • mailadresse – den som du ønsker at modtage post til.

 

Oplysningernes anvendes til kontingentindbetaling, indkaldelse til generalforsamling og til udsendelse af nyhedsbrev om udstillingerne.

Hvad koster det?

Det koster 50 kr. pr. måned at være medlem. Kontingentet trækkes over din løn.

Bestyrelsen

  • Formand Adam Aisen, kommunikationsmedarbejder, Team Kommunikation
  • Kasserer Pia Johansen, sekretær, Herlev Byskole
  • Ebbe Primdahl, socialrådgiver, Integrationsteam,
  • Birgitte Bak Daugaard, Socialfaglig/pædagogisk konsulent, Familiebehandling
  • Anne Honoré Marløe, familiekonsulent, Familiebehandling
  • Suppleant, Mira Astrup Clausen, kommunikationsmedarbejder, Team Kommunikation,
  • Revisor Anette Lorentzen, Center for It, Personale og Økonomi
  • Revisorsuppleant Kristina Lambrecht, Center for It, Personale og Økonomi

Team Kommunikation

Team Kommunikation er en stabsfunktion under Direktionssekretariatet. 
 

 

Herlev Bygade 90
2730 Herlev
44 52 70 12 / 44 52 70 14
kommunikation@herlev.dk

 
Åbningstider
Mandag 08:00  - 15:15
Tirsdag 08:00  - 15:15
Onsdag 08:00  - 15:15
Torsdag 08:00  - 17:00
Fredag 08:00  - 14:15