Virksomheder og rottebekæmpere inviteres til dialogmøde om den fremtidige private rottebekæmpelse

Herlev Kommune besluttede i 2018, at der ikke længere må udføres privat rottebekæmpelse i kommunen. Kommunalbestyrelsen vil d. 11. juni tage stilling til, om dette fortsat er ønsket.

Herlev Kommune besluttede i 2018, at der ikke længere må udføres privat rottebekæmpelse i kommunen. Kommunalbestyrelsen vil d. 11. juni tage stilling til, om dette fortsat er ønsket. Afhængigt af Kommunalbestyrelsens kommende beslutning, skal der måske laves en ny handlingsplan, som ventes klar senest i maj 2020. Denne kan have betydning for både virksomheders sikringsordning mod rotter og de private rottebekæmpelsesfirmaer. Herlev Kommune inviterer derfor til dialogmøder, hvor virksomheder og rottebekæmpere kan høre mere om de fremtidige planer for den private rottebekæmpelse i Herlev Kommune.

Dialogmøderne vil blive afholdt mandag den 17. juni 2019 kl. 10-12 eller tirsdag den 25. juni 2019 kl. 12-14. Tilmelding kan sendes til denne mail.

Du kan læse mere om forbuddet og rotter generelt her.

Hvis der skal udarbejdes en ny handlingsplan, vil det fortsat være tilladt for private firmaer at bekæmpe rotter med alle tilladte midler i Herlev Kommune, indtil den nye handlingsplan foreligger.