den nye sø i Elverparken

Velkommen i det grønne!

Nyd Herlevs oaser – og vær med til at holde dem rene og affaldsfrie.

Velkommen i det grønne! – vil vi gerne synge og byde alle, som finder vej ud i Herlevs skønne oaser. Dem er der en del af, og når de er allerdejligst og smukkest, så er det med fuglekvidder i baggrunden, sommerklare farver, puslen i krattet – og i rene omgivelser.

Mange værdsætter at nyde Herlevs grønne arealer, ikke mindst nu hvor coronarestriktionerne er lempede. Og alle borgere såvel som naturen fortjener, at der ikke flyder med brugte pizzabakker, efterladte engangsgrill, plastik, madrester og andet affald.

Brug derfor de mange affaldsbeholdere, som Herlev Kommune har opstillet i byens parker og naturområder – eller tag simpelthen affaldet med hjem. Udover at gøre turen i det grønne bedre for de næste herlevborgere, som finder vej derud, undgås det, at bl.a. rotter og rovdyr tiltrækkes af vores madaffald.

På den måde passer vi bedre på Herlev, og lysten styrkes til at tage på udflugt, alene eller med venner og familie. Som bonus kan Herlev Kommune plante flere træer og buske, klippe græs og fjerne ukrudt for de midler, som ellers går til oprydning og køb af affaldsbeholdere.

Se, hvor du kan nyde Herlevs naturområder, og find nyheder og regler her.