07. mar 2022

Varmehjælp til økonomisk vanskeligt stillede borgere

Det er muligt at søge tilskud til dækning af de stigende udgifter på varme og elektricitet for vanskeligt stillede borgere.

Som følge af de globale prisstigninger på varme og elektricitet er det muligt for økonomisk vanskeligt stillede pensionister og borgere i kontanthjælpssystemet at søge tilskud til dækning af de stigende udgifter i vintersæsonen 2021/2022.

Tilskuddet kan søges via en ansøgning om personligt tillæg eller enkeltydelse på borger.dk, og der vil i den forbindelse blive foretaget en økonomisk vurdering.

For råd og vejledning om ovenstående kan man kontakte Team Ydelse på telefon 44528651 dagligt mellem kl. 9.00 – 14.00 eller pr. mail til ydelse@herlev.dk