Letbanearbejde på ringvejsbroen

Ringvejsbroen blev bredere - bedre plads til Letbanen, fodgængere og cyklister

Arbejdet med Letbanen skrider frem, og weekendens broløft var et af de spektakulære øjeblikke. Se film af løftet.

I forbindelse med byggeriet af den nye letbane udvides adgangen hen over jernbanesporene, dvs. på ringvejsbroen, med to nye stålbroer.

Broerne vejer hver knap 80 ton og er 45 meter lange og 6 meter brede. Når de åbner for offentligheden, vil broerne give bedre plads til fodgængere og cyklister - og altså medvirke til, at der bliver plads til, at Letbanen kan køre mellem bilkørebanerne.

Den første af de to broer blev løftet på plads i den forgangne weekend. Den anden bliver monteret lørdag den 30. januar.

Læs mere om arbejdet med Letbanen her i Herlev her og få overblik overblik over gravearbejde i forbindelse med letbanebyggeriet her.