14. nov 2022

Parkering i skillerabatter

Der er opsat skilte, hvor det er tilladt at parkere i skillerabatten i Herlev Kommune. Vi har valgt at gøre parkering lovligt på enkelte strækninger.

Den 1. maj 2022 kom der nye landsdækkende parkeringsregler. Parkeringsreglerne betyder, at det ikke længere er tilladt at parkere i skillerabatten indenfor byzone. Herlev Kommune er en del af Storkøbenhavn og dermed indenfor byzone.

Herlev Kommune har valgt at gøre parkering lovligt i skillerabatter på følgende strækninger:

  • Herlev Hovedgade, mellem krydsene Borgerdiget/Virkeholm og Marielundvej.
  • Herlev Hovedgade, mellem krydsene Vindebyvej og Herlev Bygade/Engløbet.
  • Herlev Hovedgade, sydlig vejside mellem Toggangen og Stationsalleen.
  • Hjortespringvej, mellem krydsene Anishaven/Persillehaven og Gammel Klausdalsbrovej/Sennepshave

Læs mere om, hvad du skal være opmærksom på, når du parkerer i skillerabatten