29. aug 2022

Nye ejendomsskattebilletter for 2021 og 2022

Er din bolig blevet vurderet i foråret 2022 i Vurderingsstyrelsens nye vurderingssystem, får du ny ejendomsskattebillet vedr. 2021 og 2022.

Ejendomsskattebilletterne udsendes i weekenden den 27. - 28. august og i weekenden den 3.- 4. september.

Det betyder, at hvis du i weekenden har modtaget en ny ejendomsskattebillet fra Herlev Kommune, er det, fordi din ejendom er blandt de ejendomme, som Vurderingsstyrelsen har vurderet efter nye regler og i det nye vurderingssystem.

I foråret 2022 modtog du en deklaration fra Vurderingsstyrelsen omkring vurdering af din ejendom. Efterfølgende har du modtaget en ny vurdering fra Vurderingsstyrelsen.

Det er denne vurdering, som Vurderingsstyrelsen nu har fremsendt til Herlev Kommune, og som gør, at du modtager en ny ejendomsskattebillet for 2021 og 2022.

Du kan læse mere om de nye ejendomsvurderinger på Vurderingsstyrelsen hjemmeside.

Læs også vejledende udtalelse om efterregulering af grundskyld efter ejendomsskattelovens § 27, stk. 4