Ny grøn affaldsordning i Herlev

I løbet af de næste uger vil du modtage en ny affaldsbeholder, som led i den nye affaldsordning, som træder i kraft den 1. oktober.

I efteråret 2020 indfører Herlev Kommune en ny affaldsordning for bedre at udnytte de ressourcer, der er i affaldet. Det betyder blandt andet, at du fremover skal sortere dit madaffald. 

Hvis du bor i hus, vil du modtage en ny affaldsbeholder med plads til både madaffald og restaffald. Vi leverer beholdere fra mandag den 31. august til og med fredag den 2. oktober. Den nye beholder må tages i brug den 1. oktober. Indtil da skal du bruge din nuværende beholder eller sæk. 

Sammen med den nye beholder får du en lille grøn spand, som du kan bruge til madaffald i køkkenet. Nede i den grønne spand finder du sorteringsvejledninger og en masse inspiration til at organisere affaldssorteringen hjemme hos dig. 

Du kan læse mere om den nye ordning på herlev.dk/madaffald