
Lokale virksomheder var samlet til Dialogmøde for Erhvervslivet
Den 15. november 2022 var lokale virksomheder samlet til årets dialogmøde for erhvervslivet i Herlev. Her var der fokus på, hvordan man går fra grønne ambitioner til konkret handling. Flere lokale virksomheder var på scenen for at fortælle om deres egne erfaringer med grøn omstilling indenfor blandt andet energispareprojekter, affaldssortering, madspild og grøn forretningsudvikling.
Der blev også uddelt Grøn Erhvervspris og Herlev Erhvervspris.
Den grønne erhvervspris blev vundet af Hjortespringgårds Grøntsagshave, som dyrker og sælger grøntsager lokalt og har et stort fokus på bæredygtighed. Begrundelsen for udpegningen var:
- At det er en unik iværksætter i Herlev med en gennemtænkt grøn forretningsmodel.
- At det er en virksomhed, som inspirerer borgerne til en mere grøn adfærd.
- At det er en virksomhed, som taler til hjertet.
- At det er en virksomhed, som bidrager til at profilere Herlev som en alsidig grøn erhvervskommune.
Herlev Erhvervspris gik i år til Lemvigh-Müller, der er danmarks største stål- og teknik grossist og også en af de største virksomheder i Herlev. Lemvigh-Müller var udpeget med følgende begrundelse:
- At der er en virksomhed, som går forrest i en CO2 tung branche.
- At det er en virksomhed, som har et stort fokus på bæredygtighed både internt i organisationen, men også i forhold til at styrke deres kunders grønne profil.
- At det er en virksomhed, som har en god indsats i forhold eget uddannelsesprogram for egne ansatte.
- At det er en virksomhed, som med dens størrelse er betydningsfuld for beskæftigelsen i Herlev og sætter Herlev på landkortet.
Se slides fra dialogmødet
Her kan du se alle slides fra dialogmødet (PDF, åbner i nyt vindue)