Linatex A/S får Herlev Erhvervspris

Virksomheden vinder erhvervsprisen for sine bæredygtige løsninger og gode samarbejde med jobcenteret. Overrækkelsen skete ved det årlige dialogmøde for erhvervslivet.

Linatex A/S producerer komponenter i genanvendelig plast, og netop den bæredygtige produktion og virksomhedens brug af jobcenterets praktikanter gjorde, at virksomheden løb med prisen. 

Udover Erhvervsprisen mødtes de lokale virksomheder for at drøfte et fælles team, som denne gang var den grønne omstilling. Generelt var opbakningen til de grønne tiltag stor, hvor 82 procent af de fremmødte virksomheder så et grønt potentiale i deres forretning, og undervejs i mødet var der også flere oplæg fra virksomheder som allerede arbejder med bæredygtige tiltag. Hvis du er virksomhed i Herlev, har du hvert år mulighed for at deltage i dialogmødet. Dialogmødet vil blive annonceret her på hjemmesiden og i nyhedsbrevet Erhversnyt

Fakta om Herlev Erhvervspris

Herlev Erhvervspris uddeles en gang om året på dialogmødet og gives til en lokal virksomhed, der har gjort en særlig indsats ved at: 
•    bidrage til at skabe arbejdspladser og udvikling i Herlev
•    tage initiativer, der inddrager uddannelsesinstitutioner, foreninger eller andrevirksomheder
•    tage et socialt ansvar fx ved at ansætte elever, lærlinge eller socialt udsatte
•    udvikle innovative produkter og løsninger fx på klima- og miljøområdet
•    bidrage til at profilere Herlev