Længere leveringstid på nye pas

Landets kommuner oplever efter genåbningen af samfundet så stort et pres på bestilling af nye pas, at pasproducenten ikke kan følge med.

Det betyder, at pasproducenten har oplyst landets kommuner, herunder Herlev Kommune, at der for tiden kan gå op til 3-4 uger fra, at man ansøger om et nyt pas i Borgerservice, til at det kan leveres.

Som borger skal du reservere en tid til personlig betjening i Borgerservice. På grund af det store pres på bestilling af pas, oplever Borgerservice i øjeblikket også længere ventetider på tidsbestillinger. Skal man hente et pas eller kørekort, kan man dog møde i Borgerservice uden at reservere en tid.

Åbningstiderne i Borgerservice er i øjeblikket:

  • Mandag kl. 9-14
  • Tirsdag kl. 9-14
  • Onsdag kl. 9-14
  • Torsdag kl. 13-18
  • Fredag kl. 9-14
     

Det skal bemærkes, at Borgerservice sender en ansøgning om pas elektronisk til pasproducenten, så snart borger har underskrevet og afgivet fingeraftryk ved sit personlige fremmøde i Borgerservice. Kommunerne har ikke indflydelse på selve produktions- og leveringstiden på pas.