Kviktestcenteret flytter adresse

Fra onsdag den 5. maj er kviktestcenteret at finde på Herlev Gamle Skole og ikke længere i Medborgerhuset, der genåbner som kulturhus.

Der vil fortsat være et kviktestcenter i Herlev, men adressen bliver ikke den samme fra i morgen, onsdag den 5. maj. 

Medborgerhuset kan genåbne for sine almindelige kulturtilbud, og derfor flytter kviktestcenteret ned i 'Mødesalen' på Herlev Gamle Skole.

På åbningsdagen - onsdag den 5. maj - skal de sidste praktiske dele på plads, og testcenteret åbner derfor først kl. 10.00. Herefter vil åbningstiden i kviktestcenteret være som tidligere: Kl. 8.00 - 20.00.

Også kapaciteten vil være den samme som i Medborgerhuset, og for at sikre samme antal parkeringspladser ved Herlev Gamle Skole som ved Medborgerhuset, ændres parkeringspladser ved Herlev Rådhus midlertidigt til tidsbegrænset parkering. Disse vil være markeret med synlige skilte.

Dog skal man være opmærksom på, at parkering på Herlev Gamle Skoles areal ikke er tilladt.