Kom og fortæl om dine oplevelser i ældreplejen

Fra den 1. september har du mulighed for at fortælle udvalgsformand Gitte Bomholdt om dine oplevelser i ældreplejen.

Formanden for Sundheds- og Voksenudvalget, Gitte Bomholdt er klar til at høre om borgeres og pårørendes erfaringer med ældreområdet – både de gode og mindre gode oplevelser.

Ønsker du at dele dine oplevelser med Gitte Bomholdt, kan du booke en tid til en telefonsamtale eller et personligt møde på tlf. 44 52 70 08. Træffetiderne er tirsdage kl. 13 – 14 på rådhuset.