02. april 2019

Invitation til virksomheder: Tjen penge på den grønne omstilling

Herlev Kommune og seks andre kommuner inviterer den 09. maj 2019 kl. 14.00-16.30 lokale virksomheder til gå-hjem-møde. Temaet er hvordan den grønne omstilling kan blive til forretning og vækst for lokale virksomheder.

Kom og hør, hvordan PPG Coatings (tidligere Dyrup A/S) har øget konkurrenceevnen og fastholder arbejdspladser i Danmark ved at satse på bæredygtighed og ”cirkulær økonomi”.

Cirkulær økonomi handler om at skabe økonomisk vækst uden merforbrug af jordens råmaterialer. Det opnår vi ved at gentænke måden, vi designer og udvikler, køber, forbruger og genanvender materialer på.

Få rådgivning til hvordan den grønne omstilling bliver til forretning for dig
Til arrangementet kan du høre mere om Erhvervsstyrelsens projekt ”Øget vækst gennem cirkulære forretningsmodeller”, der f.eks. omfatter støttemidler og støtte i form af rådgivning. Læs mere om mulighederne her.

Mødet finder sted hos PPG Coatings (tidligere Dyrup), Gladsaxevej 300, 2860 Søborg. Læs hele programmet her.

Tilmelding
Du tilmelder dig ved at sende en mail til Bibbi Walsh, bibwal@gladsaxe.dk

Husk at oplyse:

  • Dit navn
  • Din virksomhedsmail
  • Din stillingsbetegnelse
  • Virksomhedens navn

 

Mødet er arrangeret af Natur- og Miljøsamarbejdet, der er et samarbejde mellem kommunerne: Ballerup, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby-Taarbæk og Ruderdal.