Idrætstalentklasse

Er du udskolingselev, og dyrker du idræt på et højt niveau, så kan du søge ind på idrætstalentklassen, som kombinerer sport og skole.

Idrætstalentklassen startede op i 2018, og siden da har mere end 50 unge haft mulighed for at udvikle deres talent i skoletiden. Det sker med flere indlagte idrætstimer, mere dialog med foreningerne og større fleksibilitet i skoleskemaet. Undervisningen varetages af Kildegårdskolen, som sikrer, at skolegangen ikke forsømmes men planlægges bedre, så skole og sport går hånd i hånd. 

Du kan nu ansøge om at blive en del af den nye klasse. Udover ansøgningsskema skal du sende en udtalelse fra din skole og klub. Du kan læse mere her om idrætstalentklassen og ansøgningsprocessen.

Du kan høre mere om idrætstalentklassen den 15 januar
Klokken 19-20.30
på Kildegårdskolen Vest, Dildhaven 40