Dialogmoede_2018

Hvem skal vinde Herlev Erhvervspris 2019?

Nu har du igen chancen for at indstille en virksomhed, der har gjort en særlig indsats for lokalområdet.

Herlev Erhvervspris uddeles en gang om året og gives til en virksomhed i Herlev, der har gjort en særlig indsats fx ved at: 

•    bidrage til at skabe arbejdspladser og udvikling i Herlev
•    tage initiativer, der inddrager uddannelsesinstitutioner, foreninger eller andrevirksomheder
•    tage et socialt ansvar fx ved at ansætte elever, lærlinge eller socialt udsatte
•    udvikle innovative produkter og løsninger fx på klima- og miljøområdet
•    bidrage til at profilere Herlev

Både virksomheden selv og privatpersoner kan foretage indstillinger.

Indstil via elektronisk skema: http://bit.ly/2lWwbVI.

Herlev Erhvervsråd udvælger modtageren af Herlev Erhvervspris 2019. Fristen er 22. oktober 2019, men vi modtager gerne indstillinger så hurtigt som muligt.

Du er meget velkommen til at indstille en virksomhed, selv om den har været indstillet tidligere.