Hvem skal have Herlev Kommunes Frivillighedspris?

Det er nu, du kan indstille kandidater til Herlev Kommunes frivillighedspris.

Frivillighedsprisen uddeles til en lokal person, gruppe, forening eller organisation, der har ydet en særlig indsats på det frivillige område i Herlev.

Vinderen modtager 10.000 kr. til nye aktiviteter indenfor det frivillige område i Herlev.

Frivillighedsprisen uddeles ved Topmøde for Frivillige, der afholdes den 3. november 2021.

Send din indstilling ved at udfylde formularen på www.herlev.dk/frivillighedspris senest den 15. september 2021 kl. 12.00.