Lavt vandtryk

HOFOR melder om lavt vandtryk

Dele af København og omegn er her til aften ramt af lavt vandtryk, det meddeler HOFOR, som forventer vand i hanerne igen inden klokken 22.

Borgere i Herlev og andre dele af hovedstadsområdet har siden tidlig aften søndag d. 9. august savnet vand i hanerne. For nogle er der tale om lavt vandtryk, for andre er der slet intet vand.

Det er således ikke kun Herlev, som er ramt, men mange af HOFORs kunder.

HOFOR meddeler i deres seneste opdatering, at de forventer normalt vandtryk igen inden klokken 22.