Herlev Triatlon og DM Eliten giver ændringer i trafikken søndag den 5. maj 2019

Søndag den 5. maj 2019 afholdes der Herlev Triatlon i området omkring Skinderskovhallen og Hjortespringbadet.

Løbet betyder, at Klausdalsbrovej vil være spærret i retning mod Ballerup mellem kl. 07:00 og 13:15. Bus 42 vil ikke være påvirket under arrangementet, men bus 165 vil i stedet for Klausdalsbrovej og Ring 4 køre gennem Skinderskovvej og Krebsdammen.

I forlængelse af Herlev Triatlon vil DM for Eliten være afholdt på Klausdalsbrovej. Det betyder, at mellem kl. 13:15 og 14:15 er Klausdalsbrovej, mellem Ring 4 og Hillerødmotorvejen, totalspærret for al trafik.

Du kan følge busændringerne på DOTs hjemmeside