Herlev Kommunes Handicappris 2018
04. december 2018

HERLEV KOMMUNES HANDICAPPRIS 2018

Hvert år uddeler Herlev Kommune en handicappris til lokale borgere, virksomheder eller foreninger, som bidrager til at forbedre forhold eller rammer for borgere med handicap. Læs her, hvem prismodtageren i 2018 er...

Gitte Friberg Bomholdt, der er formand for Handicaprådet og medlem af Herlev Kommunalbestyrelse, overrakte prisen til dette års modtager. 

"At uddele denne pris i begyndelsen af december er både en fin markering af FN’s internationale Handicapdag i går, den 3. december, men også en form for afrunding på det kalenderår, som snart er gået. Herlev Kommune - og vi som medlemmer af Handicaprådet - har et ansvar og en vigtig opgave, når vi arbejder med spørgsmål, der har betydning for personer med handicap og deres pårørende. Alle, der har modtaget Herlev Kommunes Handicappris gennem årene har det til fælles, at de har bidraget til at forbedre forhold eller rammer for borgere med handicap," sagde Gitte Fribeg Bomholdt, inden hun overrakte prisen til en lokal ildsjæl, der arbejder engageret og vedholdende som talerør for de handicappede, nemlig Lis Særmark-Thomsen.

"Har man overskuddet til det, synes jeg, at det forpligter at hjælpe andre, der har det svært", sagde Lis Særmark-Thomsen blandt andet i sin takketale.

Stort tillykke til Lis med prisoverrækkelsen!

Tidligere modtagere af Herlev Kommunes Handicappris:

2017: Nikolaj Nielsen, Rema 1000
2016: Birgitte Bjørkman
2015: KFUM spejderne, Klausdal Gruppen
2014: Eleverne i 5. a. på Kildegårdsskolen Øst samt klassens lærer
2013: Ejendomskontoret Tubberupvænge, afd. II Herlev Nord
2012: Svanestuen, børneinstitutionen Anishaven
2011: Café Harlekin
2010: Jørgen Kjeldsen og Finn Andersen
2009: Føtex i Herlev Bymidte